Ny rapport fremhæver ukrainske flygtninges oplevelser i Danmark, Finland og Sverige
Stockholm, 17. maj 2023: UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, har udgivet rapporten “Hvis du virkelig vil blive, gør du, hvad der kræves”: Dialog med Flygtninge fra Ukraine i de Nordiske Lande, der samler førstehåndserfaringer og vidnesbyrd fra ukrainske flygtninge i Danmark, Finland og Sverige.
Rapporten er baseret på gruppediskussioner mellem flygtninge fra Ukraine og UNHCR’s partnere DRC Dansk Flygtningehjælp, Finsk Flygtningehjælp og Svenska med Baby. Den belyser flygtninges behov, prioriteter, bekymringer og udfordringer, samtidig med at den afdækker ligheder og forskelle mellem deres erfaringer på tværs af de tre lande, herunder i forhold til bl.a. bolig, arbejdsmarked og adgang til sundhedspleje og økonomisk støtte.
Generelt var størstedelen af de deltagende flygtninge taknemmelige og gav positiv feedback på den hjælp og støtte, de har modtaget fra både statslige myndigheder og civilsamfundet.
“De positive tilbagemeldinger bekræfter den stærke indsats fra både stater og andre aktører samt den enorme solidaritet og generøse velkomst af flygtninge fra Ukraine, som vi har set i hele regionen,” siger Yolande Ditewig, fungerende Repræsentant for UNHCR i de Nordiske og Baltiske Lande.
”Samtidig lægger den ærlige og konstruktive feedback fra de deltagende flygtninge også op til refleksion på nogle områder. Jeg håber, at rapporten vil blive set som et vigtigt input til de løbende beslutninger om modtagelse og inklusion af flygtninge.”
Den fulde rapport, “Hvis du virkelig vil blive, gør du, hvad der kræves”: Dialog med Flygtninge fra Ukraine i de Nordiske Lande, kan tilgås her.
Del på Facebook Del på Twitter