Dansk støttet projekt redder liv blandt flygtninge med kroniske sygdomme i Tanzania.
©UNHCR/Maimuna Mtengela
71-årige Elongo Byosaa og hendes mand Ramazani Yangya på 75 år er congolesiske flygtninge og bor i Nyarugusu flygtningelejren i Tanzania. Parret blev diagnosticeret med diabetes og forhøjet blodtryk i januar 2022, takket være danske World Diabetes Foundation’s tre-årige projekt med UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation.
”Mit liv er blevet meget bedre, efter jeg har fået medicinsk behandling og supplerende madrationer på grund af min diabetes,” fortæller Elongo Byosaa.
For et par år siden begyndte parret at opleve symptomer som slem hovedpine, svimmelhed, hyppig vandladning, voldsom tørst og vægtændringer, hvilket påvirkede deres daglige aktiviteter. Elongos mand mistede endda synet på grund af sygdommen, hvilket gjorde dem endnu mere afhængige af hjælp udefra.
Elongo og hendes mand flygtede sammen med tusindvis af congolesere fra DR Congo i 1990’erne på grund af væbnede konflikter og mangel på sikkerhed i landet. Elongo husker, at ”der var skud, macheter, lig og blod overalt”, og alle deres tre børn blev på tragisk vis dræbt. Parret nåede kun at tage et par enkelte ejendele med sig, inklusiv et familiefoto, før de flygtede ud af DR Congo med deres to små børnebørn.
Data fra Verdenssundhedsorganisationen WHO viser, at omkring 422 millioner mennesker verden over har diabetes, hvoraf størstedelen bor i lav- og mellemindkomstlande. 1,5 millioner dødsfald hvert år er direkte relateret til diabetes, og tallene har været støt stigende de seneste årtier.
Der er blevet gennemført mere end 6.000 lægetjek for forhøjet blodtryk og diabetes blandt flygtninge og de lokale, der betjenes af sundhedsfaciliteterne i Nyarugusu-lejren. Elongo og hendes mand startede med deres diabetesbehandling straks efter, de fik diagnosen i starten af 2022.
Som en del af den omfattende indsats mod kroniske sygdomme har UNHCR, med finansiering fra World Diabetes Foundation, gennemført oplysningsarbejde og mobiliseret lokalsamfundet for at fremme tidlig diagnosticering af eksempelvis diabetes. Sundhedspersonale er også blevet trænet, klinikker har fået nyt medicinsk udstyr, supplerende madrationer er blevet uddelt, og der er sikret adgang til lægetjek med specialister i lejrene.
Ramazani fortæller om sine kostændringer: ”Efter min læges anbefaling får jeg nu ekstra måltider, som skal hjælpe på min diabetes.” Han får blandt andet frugt og grøntsager, bælgfrugter, majsmel og vegetabilske olier fra FN’s Fødevareprogram (WFP). Ramazani fortæller, at hans kostændring har gjort en stor forskel i hans liv og har mindsket generne fra hans diabetes markant, ligesom mange andre i lejren har oplevet det.
”Antallet af mennesker med diabetes og andre kroniske sygdomme stiger globalt og belaster i stigende grad sundhedssystemer, særligt i udviklingslande,”
Sådan forklarer Gideon Ndawula, som er Public Health Officer hos UNHCR. Problemet er større i humanitære kontekster, hvor sundhedssystemerne primært er etableret for at håndtere smitsomme sygdomme.
Røde Kors i Tanzania (TRCS) er en af UNHCR’s sundhedspartnere i projektet og leverer sundhedsydelser relateret til kroniske sygdomme fra deres hovedhospital samt et ekstra sundhedscenter.
”De mennesker, vi hjælper, sætter virkelig pris på det ekstra sundhedscenter, da det bringer vores ydelser tættere på dem,” siger Mohamed Abbas, sundhedskoordinator hos TRCS.
”En målrettet indsats for forebyggelse gennem involvering af lokalsamfundet, tidlig diagnosticering samt styrkelse af sundhedssystemets kapacitet til at håndtere kroniske sygdomme, vil gøre en stor forskel for arbejdet med at adressere det voksende pres, som sundhedssystemerne oplever på grund af kroniske sygdomme,” tilføjer Gideon.
Med projektet forventer UNHCR at hjælpe mere end 240.000 flygtninge og asylansøgere samt yderligere 53.000 mennesker fra lokalsamfundet.
Selvom det treårige projekt mellem World Diabetes Foundation og UNHCR gør en stor forskel for flygtninge og lokale med kroniske sygdomme, er der behov for endnu mere økonomisk støtte. Der er særligt behov for at adressere udfordringerne med at give patienter bedre muligheder og ressourcer til at selvmonitorere deres sygdom og til generelle forbedringer og udvidelser af sundhedsinfrastrukturen.
Del på Facebook Del på Twitter
