Udtalelse om situationen i Ukraine fra FN’s Flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi
Vi er dybt bekymrede over den hastigt forværrede situation og de igangværende militære aktioner i Ukraine.
De humanitære konsekvenser for den civile befolkning vil være ødelæggende. Der er ingen vindere i krig, men utallige liv vil gå tabt.
Vi har allerede hørt rapporteringer om tilskadekomne og mennesker, der flygter fra deres hjem for at komme i sikkerhed. Civile liv og civil infrastruktur skal til enhver tid beskyttes i overensstemmelse med den internationale humanitære folkeret. UNHCR samarbejder med myndigheder, FN og andre partnere i Ukraine og er klar til at yde humanitær assistance, hvor end det er nødvendigt og muligt. Derfor er det også vigtigt at, sikkerheden og adgangen til at yde humanitære indsatser sikres.
UNHCR samarbejder også med regeringer i nabolandene og beder dem om at holde deres grænser åbne for dem, som søger sikkerhed og beskyttelse. Vi står klar til at støtte enhver indsats, der hjælper mennesker tvunget på flugt. Derfor har vi øget vores indsatser og kapacitet i Ukraine og de omkringliggende lande.
Vi står fast ved vores forpligtelser til at beskytte og hjælpe alle berørte befolkningsgrupper i Ukraine og de omkringliggende lande.
Del på Facebook Del på Twitter