Flere måneder efter at fordrevne afghanere er flygtet til Afghanistans hovedstad, er nødhjælp fortsat den eneste livline for mange til at overleve den kolde vinter, som er præget af voldsomt stigende fødevarepriser og arbejdsløshed.
Mullah Ahmed og hans børn sidder ved brændeovnen i deres midlertidige bolig i Kabul. © UNHCR/Andrew McConnell
Mullah Ahmeds børn stirrer ind i flammerne i den lille brændeovn. Ovnen giver tiltrængt varme i det kolde vintervejr i Kabul. Men da Mullah løfter en kedel fra komfuret, frigives en ildelugtende røg. Han bruger gamle tæpper og andet brændbart affald som brænde til ovnen. ”Hvad kan jeg gøre?” siger han. ”Vi har ikke råd til brænde.”
Det er en velkendt historie om at tilpasse sig for at overleve i Afghanistan. Men for Mullah er mulighederne ved at rinde ud. Han og hans familie på 14 er blandt de ca. 700.000 mennesker, der har været tvunget til at forlade deres hjem det seneste år på grund af konflikten i landet. Selvom de voldelige kampe nu er stilnet af, står de mange internt fordrevne mennesker over for en måske endnu mere ødelæggende krise som følge af det økonomiske kollaps, som konflikten har medført.
UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, advarede den 3. december 2021 om, at 23 millioner afghanere – 55 % af befolkningen – nu står over for ekstrem fødevaremangel. Næsten 9 millioner er i risiko for hungersnød, og den humanitære krise eskalerer dagligt.
Der er mange familier som Mullahs, der hverken har et hjem eller et arbejde at vende tilbage til. For disse mennesker er nødhjælp den eneste mulighed for at undgå en ond spiral af gæld og sult.
”Vi lever af billige grøntsager og brød,” siger 28-årige Farishta, mens hun står i kø ved en bygning i udkanten af Kabul, hvor UNHCR uddeler små kontant-beløb til de mest sårbare fordrevne familier.
Farishta, som bor i en etværelses-bolig sammen med sin 10-årige datter Rehana, 11-årige søn Aslam og 20-årige bror Salim, er blevet tildelt ca. 3.000 kr. Pengene skal gå til at betale husleje og til at købe en brændeovn samt brænde, ekstra tæpper og varmt tøj til at klare sig igennem den kolde vinter. For Farishta, der er enke, kommer hjælpen lige i tide.
Farishta med hendes to børn Rehana og Aslam. © UNHCR/Andrew McConnell
Farishta var bange for at blive smidt på gaden af sin udlejer, da hun ikke har kunnet betale husleje de seneste tre måneder. Udover de penge som broren, Salim, tjener på småjobs, har familien måttet overleve ved at låne penge. ”Vi har købt al vores mad på kredit,” fortæller Farishta.
Hun regner med at bruge nogle af de penge, hun er blevet tildelt, til at betale sin gæld. Dermed vil hun have brugt halvdelen af de penge, hun har modtaget, og der er ikke udsigt til mere hjælp i den nærmeste fremtid. ”Jeg ville ønske, at jeg kunne give mine børn en bedre fremtid. Give dem en uddannelse. Men vi sidder fast her,” siger hun.
UNHCR uddeler i øjeblikket kontant-beløb til mere end 20.000 internt fordrevne familier i den centrale del af Afghanistan, som inkluderer Kabul og de omkringliggende provinser. Mange af de internt fordrevne, der er flygtet til og fortsat befinder sig i Kabul, har midlertidigt tag over hovedet – men deres levevilkår er meget barske.
Mullah Ahmed og hans femårige søn transporterer brænde hjem til deres midlertidige bolig i Kabul. Mullah fik råd til at købe brænde efter at have modtaget et kontant-beløb fra UNHCR. © UNHCR/Andrew McConnell
Tilbage i Mullah Ahmeds hus hoster hans seksårige søn, Assadullah, mens han stirrer ind i flammerne. Den ældste datter, Farzana på 20 år, kryber sammen bag skorstenen med sin seks-måneder gamle søn, Umaid. Værelset er småt, og røgen er tyk i rummet, men der er ikke noget varme i husets andet rum, så oftest opholder hele familien sig her. Mullahs tre-årige datter, Aseela, tygger på et stykke gammelt brød, hun har fundet på gulvet.
For det meste er brød det eneste, familien har at spise. ”Jeg får gammelt brød fra bageriet, som vi dypper i vand for at bløde det op,” forklarer Mullah. Hvis han har en smule penge, køber han lidt grøntsager.
Da Mullah ankom til Kabul, fik han arbejde som portier ved en busstation, men arbejdet er langsomt ebbet ud. Samtidig er priserne på basale varer som mel og brændsel steget, og værdien af den afghanske valuta er styrtdykket. Lige nu overlever familien på nødhjælp. ”Jeg er meget bekymret for resten af vinteren,” siger Mullah, mens han kigger på sine barfodede børn. ”Hvis vi ikke får mere hjælp, bliver vi nødt til at tigge på gaden.”
Alle navne er ændret af beskyttelseshensyn
Del på Facebook Del på Twitter
