UNHCR: Konflikten i Syrien fører til flere asylansøgere

I dag offentliggør UNHCR rapporten Asylum Levels and Trends in Industrialized Countries 2012. I de 44 lande, der indgår i rapporten, er der registreret i alt 479 300 asylansøgere. Antallet er det højeste siden 2003.

Sidste år førte konflikter i blandt andet Syrien, Afghanistan, Irak og Somalia til, at antallet af asylansøgere i industrialiserede lande steg med otte procent. Den største stigning fandt sted blandt syriske asylansøgere. Den samme tendens ses i de nordiske lande.

I dag offentliggør UNHCR rapporten Asylum Levels and Trends in Industrialized Countries 2012. I de 44 lande, der indgår i rapporten, er der registreret i alt 479 300 asylansøgere. Antallet er det højeste siden 2003.

“Krig fører til, at flere og flere mennesker søger asyl,” siger António Guterres, FN’s Flygtningehøjkommissær. “Derfor er det af yderste vigtighed, at bevare det internationale asylsystem. I tider med konflikter, opfordrer jeg lande til at holde deres grænser åbne for personer, der flygter for deres liv.”

De nordiske lande har rapporteret den største relative stigning i antallet af asylansøgere pr. år sammenlignet med andre regioner i Europa. De fem lande modtog 62 900 asylansøgninger i 2012, en stigning på 38 procent i forhold til 2011.

I de fleste tilfælde søger flygtninge tilflugt i et naboland. Et eksempel på dette er Syrien, hvor antallet af asylansøgere i de 44 industrialiserede lande er 24 800, sammenlignet med over 1,1 millioner registrerede syriske flygtninge for øjeblikket i Syriens nabolande. Hver dag ankommer omkring 8 000 nye syriske flygtninge til nabolandene. Antallet af asylansøgninger afspejer globale sikkerhedssituationer samt den politiske udvikling i verdens konfliktområder: Flere konflikter betyder flere mennesker på flugt.

 

*****

Sammenfatning af rapporten:

Europa var den største regionale modtager af asylansøgere i 2012 med i alt 355 500 søgere fordelt på 38 lande, sammenlignet med 327 600 søgere i 2011. Tyskland havde det højeste antal asylansøgere (64 500 ansøgninger, en stigning på 41 procent siden 2011), fulgt af Frankrig (54 900 ansøgninger, en stigning på fem procent siden 2011) og Sverige (43 900 ansøgninger, en stigning på 48 procent siden 2011). Med en stigning på 33 procent siden 2011 modtog Schweiz (25 900 ansøgere) næsten lige så mange asylansøgere som Storbritannien (27 400 ansøgere, seks procent stigning).

De nordiske lande har rapporteret den største relative stigning i antallet af asylansøgere pr. år sammenlignet med andre regioner i Europa. De fem lande modtog 62 900 asylansøgninger i 2012, en stigning på 38 procent i forhold til 2011. Antallet af ansøgninger steg i alle de nordiske lande, undtagen Finland. Sverige modtog 43 900 asylansøgninger,

hvilket modsvarer 70 procent af alle ansøgninger der er blevet rapporteret i regionen. Norge (9 800 ansøgninger) og Danmark (6 200 ansøgninger) var også vigtige modtagerlande.

Imidlertid var USA det land der modtog flest asylansøgere i 2012, med 83 400 ansøgere, hvilket er 7 400 flere end i 2011. I det nordøstlige Asien, Australien og New Zealand er antallet af asylansøgere steget, men generelt lå antallet på et relativt lavt niveau. Japan og Sydkorea rapporterede 3 700 nye ansøgninger i 2012, en stigning på 28 procent i forhold til 2011. Antallet af asylansøgere i Australien sprang 37 procent til totalt 15 800 rapporterede ansøgninger i 2012.

De fleste asylansøgere stammede fortsat fra Afghanistan (36 600 asylansøgere i forhold til 36 200 i 2011). Syrere var den næststørste gruppe (24 800 asylansøgere) og konflikten i landet medførte, at landet sprang fra en 15. plads og, at antallet syriske asylsøgere steg med 191 procent i forhold til 2011. Den trejdestørste gruppe asylansøgere stammede fra Serbien [og Kosovo: S/RES/1244(1991)], med 24 300 ansøgninger, hvilket var en stigning på 14 procent.

UNHCR’s rapport Asylum Levels and Trends in Industrialized Countries 2012.