Da han blev tilbudt at købe en populær fiskebutik i det nordligste Norge, troede Asif, det var en joke. ”Jeg anede ingenting om fisk,” griner han. ”Nu ejer jeg Fiskebua, og alle mine venner synes det sjovt, at en flygtning fra Afghanistan er blevet fiskeekspert.” Hans vej til succes har ikke været let, men ifølge Asif er Norge er godt sted for flygtninge, der er villige til at lære sproget og arbejde hårdt.
Før han flygtede fra krigen i Afghanistan, havde Asif aldrig set havet. Hans rejse over land var lang, gennem Iran og Tyrkiet, inden han krydsede havet for første gang i en båd fra Tyrkiet til Grækenland.
Da han ankom til Norge i 2004, boede Asif i et asylcenter i fem år, hvor han lærte norsk og ventede på behandlingen af sin asylansøgning. Han fortæller, at det var en vanskelig tid, for han var ivrig efter at komme ud og begynde at arbejde, klare sig selv og få sin kone til Norge.
I 2007 flyttede Asif til Mo i Rana, en lille by i det nordligste Norge, lige syd for Polarcirklen, hvor han endelig blev tildelt asyl. Hans første job var hos den lokale købmand.
“Da jeg begyndte at arbejde, sagde min arbejdsgiver, at han ikke kunne tilbyde mig mere end deltidsarbejde – men kort efter gav han mig mange flere timer, og det var jeg rigtig glad for. Jeg ville gerne arbejde meget, så jeg kunne spare nok penge op – jeg ønskede at købe et hus og hjælpe min kone fra Afghanistan her til Norge,” husker Asif.
“Jeg var ikke bange for at arbejde mange timer i streg, og kunderne kunne lide mig.”
Merete Torsteinsen, leder af Mo i Ranas uddannelsescenter for voksne, har arbejdet med flygtninge i årevis. Regionen kæmper med at finde folk, der ønsker at bo og arbejde dér, så kommunen lavede en undersøgelse for at afdække, hvad der skulle til, for at flygtninge ville blive i byen.
“Undersøgelsen viste tre vigtige ting, som folk føler, at de har brug for for at kunne slå sig ned. Det var – ikke særligt overraskende – mulighed for at arbejde, mulighed for at købe et hjem og adgang til gode børnehaver og skoler til børnene,” siger Merete.
“Det er så nemt at glemme, at disse mennesker er ligesom os, men jeg tror, du kunne lave den samme undersøgelse med næsten enhver familie i verden og få de samme svar.”
Efter at have arbejdet i den lokale købmand i seks år havde Asif lært kunderne og de lokale i Mo i Rana godt at kende, og han følte sig endelig glad. I 2011 havde han købt et hus i byen og formået at bringe sin kone Freshta i sikkerhed fra Afghanistan via familiesammenføring.
En dag blev Asif kontaktet af Rolf Skjærvold, ejeren af Fiskebua, en berømt fiskebutik i nærheden. Han spurgte, om Asif ville være interesseret i at overtage hans fiskeforretning. Rolf og hans medejer Inger-Lise Kristiansen havde besluttet, at de langsomt ville begynde at trække sig tilbage og blive pensionerede efter at have arbejdet så hårdt i mange år i butikken.
“Først troede jeg, han lavede sjov – jeg anede intet om fisk,” griner Asif. “Men så forklarede han, at han anså mig for at være et godt match for butikken, så min kone og jeg besluttede, at vi ville give det et forsøg og købe butikken sammen.”
Flere interesserede købere havde allerede henvendt sig til Rolf og Inger-Lise med tilbud om at købe fiskebutikken, men ingen af dem havde syntes helt rigtige i deres øjne. Indtil de stødte på Asif.
“Det er hårdt arbejde at eje en fiskebutik, og det kræver en særlig form for dedikation. Og dét har Asif. Han er hurtig til at lære, en venlig person og meget god til kundeservice. At arbejde sammen med ham har virkelig været en fornøjelse,” siger Inger-Lise Kristiansen.
Asif og Inger-Lise Kristiansen i butikken Fiskebua, Mo i Rana i Norge. Foto: UNHCR/Max-Michel Kolijn
Fiskebua er i dag en blomstrende forretning. Med Asif og Freshta bag disken, og med støtte fra de tidligere ejere, der har lært dem alt, de ved om fisk og om at forvalte en forretning i Norge, er salget steget og de lokale kunder er mere tilfredse end nogensinde.
Solbjorg Ulriksen har boet i Mo i Rana hele livet og har været fast kunde hos Fiskebua i årevis. “Når vi skal købe fisk, så kommer vi her,” siger hun. “Asif er altid venlig over for os, og han er meget vidende om fisk. Dét at han er fra Afghanistan, gør det bare endnu mere specielt, for han har lært så meget.”
Asif og hans kone Freshta bag disken i Fiskebua. Foto: UNHCR/Max-Michel Kolijn
Siden han ankom til Norge som flygtning fra det krigshærgede Afghanistan for 14 år siden, er Asif blevet en succesfuld virksomhedsejer og fiskeekspert – og han er et respekteret og meget værdsat medlem af lokalsamfundet i Mo i Rana. Han er også en stor inspiration for andre flygtninge, der håber på at kunne skabe sig en fremtid i Norge.
“Norge er et land, der er meget venligt over for flygtninge,” siger Asif. “Jeg har tre råd til dem, der er ivrige efter at klare sig her: At lære sproget så hurtigt som muligt og ikke være bange for at bruge det, at arbejde hårdt, når man får et job, og at opbygge et netværk af gode norske venner. Det er vigtige nøgler til at få succes,” siger han.
Del på Facebook Del på Twitter
