”Bevæbnede mænd dræbte min kone og tre af vores børn. Jeg ved stadig ikke hvorfor.”
– Kadima Kabenge, minearbejder, der flygtede fra angreb i Kasai-provinsen
Situationen i DRC:
Flygtningelejre er overfyldte, og basale tjenester er enten strakte til deres grænser eller for dyre, hvilket påvirker både flygtninge og lokalsamfundene i de lande, de opholder sig i. Hungersnød er en voksende bekymring på grund af stigende priser og klimaændringer. Vold mod kvinder og børn er en udbredt tendens som et led i konflikten.
Mange af dem, der er tvunget på flugt, får krænket deres menneskerettigheder i de lande, de opholder sig. Dette inkluderer begrænset bevægelsesfrihed, adgang til arbejde og uddannelse. Diskrimination og begrænsede asylpladser skaber udfordringer for flygtninge. Årsagerne til at folk flygter fra DRC er ustabilitet, vold og mangel på fødevare – og det forventes at fortsætte i 2024.
Mange flygtninge vil forblive i asyllandene, så lokal integration er vigtig. Der er dog også håb om frivillig genbosættelse til DRC. Nogle værtslande har forpligtet sig til at holde grænserne åbne for flygtninge, og der arbejdes på at styrke retten til at søge asyl og beskyttelse for flygtningene.
I 2024 vil humanitære partnere samarbejde med regeringer for at beskytte og støtte flygtninge og asylansøgere. Der vil være fokus på diversitet, beskyttelse mod udnyttelse og misbrug, samt hjælp til nye og langvarige flygtningestrømme. Desuden vil økonomisk selvforsørgelse og inklusion i samfundet blive fremmet.
Den regionale indsats vil i 2024 forsøge at hjælpe over syv millioner flygtninge og internt fordrevne. For at gøre det, har vi i UNHCR brug for alt den hjælp vi kan få. I 2023 fik indsatsen 28% af den nødvendige finansiering, det håber vi at forbedre i år.
Sådan hjælper UNHCR
UNHCR hjælper internt fordrevne i DRC gennem aktiviteter, der sigter mod at forebygge og reagere på seksuel- og kønsbaseret vold, og ved at styrke beskyttelsen af sårbare mennesker, herunder kvinder og børn.
Nødhjælp og beskyttelse: UNHCR hjælper fordrevne i DRC ved at samarbejde med regeringen og andre organisationer for at levere livsvigtige forsyninger som mad, vand, husly og medicinsk hjælp.
Registrering og identifikation: VI identificerer og registrerer flygtninge og internt fordrevne for at sikre, at de får passende støtte og beskyttelse.
Holdbare løsninger: UNHCR fokuserer på at skabe bæredygtige løsninger ved at genopbygge samfund og infrastruktur i områder, hvor folk vender tilbage, samt lette integrationen af flygtninge i nye samfund.
Fred og stabilitet: Der arbejdes på at tackle konfliktens årsager ved at samarbejde med internationale partnere og støtte fredsmægling for at bringe en ende på konflikten og skabe sikre forhold for folk at vende tilbage.