”La 72” nær grænsen til Guatemala er det første tilflugtssted i Mexico, der er skabt til at imødekomme LGBTI-flygtninges behov.
Et lidt usædvanligt tilflugtssted for flygtninge og migranter nær grænsen til Guatemala i det sydøstlige Mexico giver adgang til et sikkert og diskriminationsfrit opholdssted for flygtninge, som er flygtet fra vold og homofobi i Mellemamerika.
Tilflugtsstedet, der er kendt som La 72, drives af Tomás González Castillo, som er en del af den kristne franciskanerorden. Castillo kæmper for asylansøgeres rettigheder i Mexico, herunder lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle, også kendt som LGBTI.
Hver aften, inden lyset slukkes, taler Castillo til beboerne, byder alle nyankomne velkommen, giver besked om kommende begivenheder og opfordrer til et minuts stilhed for dem, der lider under deres flugt. Denne aften siger han til dem: “I morgen har LGBTI-kollektivet arrangeret en fest, hvor vi fejrer ”Pride”, og I er alle inviteret.”
Siden Castillo grundlagde tilflugtsstedet i Tenosique i 2011, har det ydet beskyttelse og nødhjælp til mere end 50.000 mennesker, der er på flugt fra vold, afpresning, tvungen rekruttering i hæren og krænkelser af menneskerettighederne i både Honduras, El Salvador og Guatemala.
Det var det første tilflugtssted i Mexico, der imødekom LGBTI-flygtningenes behov. Andre i Mexico City og Guadalajara har nu også åbnet tilflugtssteder, som har særligt fokus på LGBTI-flygtninges sikkerhed.
Stedet kan have op til 250 personer boende ad gangen, herunder enlige mødre, mindreårige og et stigende antal familier. I 2016 modtog stedet 43 LGBTI-flygtninge, hvoraf 13 ansøgte om asyl. I år har stedet taget imod 20 nye flygtninge.
Lilly* på 20 er en transseksuel kvinde fra Honduras. Hun ankom barfodet og udmattet til La 72 efter at have gået i to dage fra grænsen. Hun mindes sin første nat i tilflugtsstedet: “For første gang i årevis sov jeg adskillige timer i træk. Det var som at være i himlen.”
Hendes prøvelser startede lang tid før, da hun blev kidnappet i Guatemala, tvunget ind i seksuelt slaveri og igen og igen slået og voldtaget af menneskehandlerne. Til sidst blev hun endelig befriet af de guatemalanske myndigheder.
“LGBTI-personer er mere sårbare overfor intolerance og homofobi.”
“Alle, vi modtager her, er ofre for diskrimination, men LGBTI-personer er mere sårbare over for intolerance og homofobi,” forklarer Castillo. “De har lidt meget.”
Maria*, en studerende, der er del et af teamet af mexicanske og internationale frivillige, som hjælper til på stedet, siger: “Den første regel, som vi fortæller alle, der kommer hertil, er, at vold ikke kan tolereres. Vi er også meget udtrykkelige omkring, at vi hjælper mænd, kvinder og teenagere, der tilhører LGBTI-samfundet.
“Diskrimination er en form for vold. Enhver form for diskrimination mod dem er ikke tilladt her.”
Som mange andre tog den transkønnede flygtning Scarlett* maskulint tøj på af hensyn til sin sikkerhed, da hun flygtede over grænsen. Til Pride-festen i dag er hun i en hvid kjole og har malet regnbueflag på hver kind. “Her føler jeg mig fri til at være mig selv, jeg føler mig som en særlig dame,” siger hun.
Med støtte fra UNHCR har La 72 bygget sovesale og udviklet et program for at yde nødhjælp og beskyttelse til LGBTI-flygtninge.
“La 72 handler ikke kun om at brødføde nogle få mennesker, men om at være involveret i deres fremtid,” siger Castillo. “Jeg forsøger at være en del af deres liv og hjælpe dem.”
La 72 er det første sted i Mexico, der imødekommer LGBTI-flygtninges særlige behov.
“Da vi startede med at give hjælp til flygtninge i 2013, modtog vi to transseksuelle kvinder,” siger Castillo. “I dag er der 12 personer i LGBTI-faciliteterne.”
“Udover at opleve traumet ved at blive fordrevet har LGBTI-flygtninge også lidt under misbrug og diskrimination.”
Ifølge Mark Manly, UNHCR’s Repræsentant i Mexico, har der været en stigning i antallet af mennesker fra LGBTI-miljøet, der flygter fra kønsbaseret diskrimination i det nordlige Mellemamerika.
“LGBTI-flygtninge har ud over at opleve traumet ved at blive fordrevet også oplevet misbrug og diskrimination.
Det er vigtigt at skabe et rum for dem, hvor de føler sig trygge, så de kan påbegynde deres integrationsproces,” siger han.
Når flygtninge ankommer til Mexico, har de kun få ejendele, men bærer til gengæld på en enorm følelsesmæssig byrde som følge af den vold og frygt, som de har oplevet i deres hjemlande og undervejs på deres flugt. Det første skridt til at få det bedre er at have et sikkert og trygt sted at bo.
Et ugentligt møde ledes af en psykolog og giver et trygt rum til at tale om deres bekymringer og til at slappe af. “Vi har særlige øjeblikke her, hvor vi bare sidder sammen, taler og til tider deler et stykke chokolade,” siger Lilly. “Det er en lille ting, men jeg er taknemmelig for de øjeblikke.”
Carlos*, en 20-årig homoseksuel mand, der ankom til tilflugtsstedet sidste november, siger, at La 72 har udviklet ham: “De tog sig af mig, og jeg lærte at være selvsikker,” siger han.
Han afventer en afgørelse om sin asylansøgning og drømmer om at flytte til Mexico City for at genoptage sine studier. “Det er tid for mig til at komme videre i livet … til at være glad”, siger han.
*Navne er af sikkerhedsmæssige årsager blevet ændret.
Del på Facebook Del på Twitter