I 2016 sendte UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, tonsvis af nødhjælp afsted – eksempelvis 6,6 millioner dyner til mennesker på flugt i nødsituationer.
I 2016 sendte UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, tonsvis af nødhjælp afsted – eksempelvis 6,6 millioner dyner til mennesker på flugt i nødsituationer. Samtidig fortsatte indsatsen for at redde liv, beskytte menneskerettigheder og hjælpe mennesker på flugt med at opbygge en bedre fremtid.
I UNHCR’s Impact Report fra 2016 kan du læs, hvordan du som giver har hjulpet med at beskytte mennesker i akutte nødsituationer. Her kan du bladre gennem verdenskortet, se billeder og læse historier om de familier, som har fået hjælp.
Uddrag fra rapporten
Nødhjælp i akutte katastrofer i 2016
UNHCR har beredskabslagre i hele verden med ressourcer og udstyr, som står parat til at blive transporteret ud. Indenfor 72 timer kan et specialtrænet mandskab rejse til et kriseområde og assistere knap 600.000 mennesker.
I 2016 blev der sendt nødhjælpsforsyninger til millioner af mennesker fra UNHCR’s lagre. Engagerede givere har hjulpet familier i nød over hele verden.
Eksempler på nødhjælp, som er sendt til kriseområder i 2016:
Syv omfattende kriser i 2016:
2016: Året der gik – måned for måned
Følgende er eksempler på begivenheder, hvor UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, var til stede med beskyttelse og hjælp i 2016.
Januar: Tusindvis på flugt i Niger
100.000 mennesker var tvunget til at forlade deres hjem i det sydøstlige Niger efter angreb fra Boko Haram. Både lokalbefolkningen og flygtninge fra Nigeria blev slået ihjel. UNHCR sendte nødhjælp for at beskytte dem, der var på flugt.
Februar: Flygtninge stemte i Den Centralafrikanske Republik (CAR)
Tusindvis af flygtninge stemte i den Centralafrikanske Republik. Efter flere års vold kunne valget lede til fred. UNHCR informerede flygtninge fra CAR, som befandt sig i Cameroun, Chad og den Demokratiske Republik Congo, om, hvordan valget foregik og hjalp med deres deltagelse i valget.
Marts: Årsdagen for Syriens borgerkrig
Den 15. marts 2017 gik krigen i Syrien ind i dens syvende år – nutidens største humanitære krise. UNHCR fortsætter med at hjælpe tusindvis af syriske flygtninge og familier på flugt inde i Syrien. UNHCR uddeler hjælp, beskytter deres grundlæggende menneskerettigheder og hjælper dem med at finde løsninger for en bedre fremtid.
April: Det værste jordskælv i Ecuador i årtier
Et kraftigt jordskælv ramte Ecuador og efterlod 650 døde og 73.000 hjemløse. UNHCR leverede livsreddende hjælpemidler, eksempelvis 50.000 liggeunderlag, 18.000 myggenet og 900 telte til familier, som havde mistet deres hjem. 17.000 flygtninge og asylansøgere, først og fremmest fra Colombia, var bosat i nogle af de værst ramte områder.
Maj: En kampagne, som giver flygtninge tag over hovedet
Et rekordhøjt antal mennesker er på flugt og har brug for tag over hovedet. UNHCR startede en international kampagne, ”Nobody Left Outside”, som opfordrer individuelle donorer og virksomheder til at støtte arbejdet med at give flygtninge en værdig bolig. Pengene går til livsreddende telte, midlertidige boliger og hjælp til at betale husleje.
Juni: 65,3 million mennesker på flugt – flere end nogensinde før
Krig og forfølgelse har tvunget flere mennesker end nogensinde før på flugt fra deres hjem, viste UNHCR’s årlige rapport Global Trends. 65,3 millioner mennesker var på flugt i slutningen af 2015. I gennemsnit tvinges omkring 24 mennesker på flugt hvert eneste minut.
Juli: 60.000 flygtede fra Sydsudan
Stigende vold i Sydsudans hovedstad, Juba, tvinger tusindvis af mennesker på flugt til Uganda, Kenya og Sudan – flertallet er kvinder og børn. Næsten en ud af fire af Sydsudans samlede befolkning vurderes at være på flugt – enten internt fordrevet eller på flugt i et af nabolandene. UNHCR er til stede med telte og nødhjælp.
August: Det første Olympiske team for flygtninge
Ti flygtninge har skabt historie som deltagere i det første Olympiske team for flygtninge ved OL i Rio de Janeiro. Holdet bestod af to syriske svømmere, to judoudøvere fra den Demokratiske Republik Congo, en maratonløber fra Etiopien og fem løbere fra Sydsudan.
To flygtninge deltog desuden under et uafhængigt flag i de Paralympiske lege.
September: Stigende dødstal på Middelhavet
Sidste september var det ét år siden, at billedet af Aylan Kurdi blev publiceret af medierne verden over. Billedet af den druknede treårige syriske dreng, som skyllede i land i Tyrkiet, blev symbolet for krigen og flugtens rædsler. Siden Aylans død er antallet af drukneulykker steget og har gjort 2016 til det hidtil mest dødbringende år på Middelhavet.
På et FN-topmøde i New York overleverede UNHCR en underskriftsindsamling med over 1,2 millioner underskrifter som et symbol på solidaritet med verdens flygtninge. Få dage senere forpligtede 193 lande sig til at hjælpes ad for at beskytte flygtninges menneskerettigheder.
Oktober: Flygtninge fra Myanmar vender hjem
I oktober 2016 befandt 103.000 flygtninge fra Myanmar sig i Thailand. Efter årtier på flugt kan de første flygtninge frivilligt vende hjem igen. UNHCR gav støtte til hjemrejsen og tilbød rådgivning for at sikre, at beslutningen om at vende hjem, var den rigtige.
November: Familier flygter fra Mosul
73.000 mennesker flygtede fra Mosul i Irak efter en offensiv for at generobre byen begyndte den 17. oktober. UNHCR byggede 11 lejre i den nordlige del af Irak for at beskytte 120.000 mennesker og uddelte nødhjælp til 54.000, så de kunne overleve vinteren.
December: Humanitær krise i Yemen
Mens kampene fortsætter i Aleppo i Syrien, er mere end to millioner mennesker tvunget på flugt i Yemen på grund af konflikter, som startede for knap to år siden. Mere end halvdelen af befolkningen har akut brug for mad. Behovet for hjælp er enormt: ”Vi er sultne, syge, og vi fryser. Vi har brug for mad og medicin,” fortæller en af de pårørende. UNHCR har uddelt nødhjælp til 600.000 mennesker i Yemen, siden krigen startede.
Læs mere i rapporten – blandt andet personlige historier, billeder og kort.
Tak fordi du er med til at hjælpe verdens flygtninge.
Del på Facebook Del på Twitter