Omtrent 164.000 mænd, kvinder og børn er flygtet fra vold i Myanmars nordlige Rakhine-region i de sidste to uger. Mange er flygtet i fiskerbåde.
En Rohingya bærer en nyfødt, mens hans familie gemte sig i junglen efter at være flygtet fra vold i Myanmars nordlige Rakhine-region. Familien trodsede det barske farvand i Den Bengalske Bugt for at nå til Teknaf-området i det sydøstlige Bangladesh. ©UNHCR/Vivian Tan
SHAMLAPUR, Bangladesh – Han er for lille til at have nået at få et navn, men han har allerede oplevet flere lidelser end de fleste mennesker gør i en hel menneskealder.
Baby X blev født for ni dage siden, lige efter at hans familie mistede alt, hvad de ejede. ”De brændte vores hus og drev os ud med skud. Vi gik i tre dage gennem junglen. Det er dér, han blev født,” sagde hans far Mohamed, mens han pegede på den nyfødte, som var svøbt godt ind.
Familien på syv er blandt omtrent 164.000 mennesker, som er flygtet fra Myanmars nordlige Rakhine-region, siden volden brød ud den 25. august.
”De brændte vores hus og drev os ud med skud. Vi gik tre dage igennem junglen.”
De ventede en nat ved Myanmars grænse, inden de tog en fiskerbåd til Bangladesh og begav sig ud på en fem timer lang sejltur igennem det barske farvand i Den Bengalske Bugt.
Hundredvis, måske tusindvis, andre er de seneste dage ankommet til strandene i Teknaf-området i det sydøstlige Bangladesh. Både, som normalt transporterer fisk, har mod betaling sejlet flygtningene i sikkerhed. Passagererne betaler mellem 5.000 og 10.000 bangladeshiske taka (DKK 395-790) per person. Flygtninge siger, at de, som ikke kan betale, tilbageholdes af bådejerne, indtil deres slægtninge betaler eller politiet griber ind.
Teknafs kystlinje er fyldt med sådanne fiskerbåde. De lægger til nær kysten og sætter deres menneskelast af i vand, der går op til livet. Udmattede efter den lange og ujævne sejltur, mønstrer de den sidste energi til at vade ind til land, mens de bærer på børn og ældre mennesker. Nogle kollapser på stranden, helt udmattede. Andre smiler af lettelse over endelig at være nået i sikkerhed.
Hafez Mohammed, 45, ankom med sin familie på 10. De var blandt dem, som var bedst udrustet, idet de medbragte gryder, ris og måtter. ”Der er mange flere, som venter på både,” sagde han om den havn i Myanmar, som han netop har forladt. ”Det ville tage en måned at bringe dem alle hertil.”
Rohingya er en statsløs, muslimsk minoritet i Myanmar. Som konsekvens heraf har de i flere årtier oplevet diskrimination og ekstrem fattigdom. Børn, kvinder og familier forlader deres hjem og alt, hvad de ejer, og begiver sig ud på lange, udmattende rejser i søgen efter sikkerhed i overbelastede, bangladeshiske flygtningelejre. De er sultne, i dårlig fysisk tilstand og har brug for livreddende hjælp efter deres forfærdelige prøvelser.
”Der er mange flere, som venter på både. Det ville tage en måned at bringe dem alle hertil.”
De fleste tilbringer natten i den nærtliggende by, Shamlapur, som har huset mange Rohingya-flygtninge siden slutningen af 1970erne. En lokal leder ved navn Shahid vurderer, at der på få dage er ankommet mere end 10.000 til hans landsby. Herfra ringer de til de slægtninge, som de måtte have i Bangladesh. De som ingen forbindelser har, tager videre i søgen efter hjælp – til eksisterende flygtningelejre som Kutupalong eller midlertidige teltområder som Balukhali, der ligger godt 15 km derfra. Disse mennesker er endnu ikke færdige med at gå. Men de ved, at de i det mindste i nat kan sove i fred.
UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, er tilstede sammen med sine partnere for at give beskyttelse og livreddende nødhjælp såsom husly, mad, vand og sundhedshjælp. UNHCR kræver registrering af alle flygtninge ved ankomst for at sikre, at alle får den hjælp, som de har behov for.
Del på Facebook Del på Twitter
