Mere end 3,5 millioner flygtningebørn i alderen 5-17 år har ikke gået i skole i det forgangne skoleår, oplyser UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, i en ny rapport rapport.
Mere end 3,5 millioner flygtningebørn i alderen 5-17 år har ikke haft mulighed for at gå i skole i det forgangne skoleår, siger UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, i en rapport, der bliver udgivet i dag.
Tallet dækker over omkring 1,5 millioner flygtningebørn, der ikke er kommet i grundskole, mens 2 millioner unge flygtninge ikke er tilmeldt en ungdomsuddannelse.
“Af de 17,2 millioner flygtninge under UNHCR’s mandat er halvdelen børn,” siger Filippo Grandi, FN’s Flygtningehøjkommissær. “Uddannelsen af disse unge er afgørende for den fredelige og bæredygtige udvikling i de lande, der har budt dem velkommen, og for deres hjemlande, når de er i stand til at vende tilbage. Men i forhold til andre børn og unge rundt om i verden vokser kløften i flygtningenes muligheder sig stadig større.”
Rapporten “Left Behind: Refugee Education in Crisis“, sammenligner UNHCR-kilder og statistikker vedrørende flygtninges uddannelse med data fra UNESCO, FNs uddannelsesmæssige, videnskabelige og kulturelle organisation, om indskrivning i skoler over hele verden. Globalt går 91 procent af alle børn i grundskole. For flygtninge er tallet langt lavere med kun 61 procent – og i lavindkomst lande er det under 50 procent.
Efterhånden som flygtningebørn bliver ældre, stiger forhindringerne: Kun 23 procent af unge flygtninge er tilmeldt en ungdomsuddannelse, sammenlignet med 84 procent globalt. I lavindkomstlande har kun 9 procent af flygtninge mulighed for at tage en ungdomsuddannelse.
For videregående uddannelser er situationen kritisk. Over hele verden står tilmeldingen til videregående uddannelser stille på 36 procent. Og trods store forbedringer i de samlede tal, takket være investeringer i stipendier og andre programmer, er andelen af flygtninge på videregående uddannelser låst fast på 1 procent.
Det internationale samfund vil ikke nå sine bæredygtige udviklingsmål – 17 mål, der er rettet mod at omdanne verden inden 2030 – hvis ikke der skrides til handling for at vende disse tendenser. Mål fire, at “sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring”, vil ikke blive realiseret, uden at man opfylder de uddannelsesmæssige behov hos udsatte befolkninger, herunder flygtninge og andre fordrevne mennesker. Og mange andre udviklingsmål, rettet mod sundhed, velstand, lighed og fred, vil blive undergravet, hvis man forsømmer uddannelse.
Rapporten kræver, at uddannelse betragtes som en grundlæggende reaktion på flygtninges nødsituation, og at indsatsen skal understøttes af langsigtet planlægning og pålidelig finansiering. Den opfordrer indtrængende regeringer til at medtage flygtninge i deres nationale uddannelsessystemer som den mest effektive, retfærdige og bæredygtige reaktion, og den fremhæver nogle af de bemærkelsesværdige bestræbelser på at gennemføre en sådan politik – selv i lande, hvor ressourcerne allerede er hårdt udnyttet.
Resultaterne understreger endvidere vigtigheden af kvalitetsundervisning og af de nationale og internationale støttenetværk, der er nødvendige for at holde lærere uddannet, motiveret og i stand til at gøre en positiv forskel i verdens mest barske klasseværelser. Utallige personlige cases i rapporten viser, at mens flygtningene er desperate for at få en uddannelse – de er udmærket klar over den forandring, det kan betyde for deres liv – så er der alt for få lærere, klasseværelser, lærebøger og støtteforanstaltninger til at imødekomme en så enorm efterspørgsel.
Dette er den anden årlige rapport om uddannelse fra UNHCR. Den første, “Missing Out“, blev udgivet op til FN’s generalforsamlings topmøde om flygtninge og migranter i september sidste år. I New York-erklæringen om flygtninge og migranter, underskrevet af 193 lande, blev uddannelse givet førsteprioritet i den internationale indsats.
”På trods af den overvældende støtte til New York-erklæringen er flygtningene nu, et år senere, i reel fare for at blive ladt i stikken med hensyn til deres uddannelse,” siger Grandi. “At sikre flygtninge lige adgang til kvalitetsuddannelse er et fælles ansvar. Det er på tide for os alle at gå fra ord til handling.”
UNHCR’s rapport viser, at indskrivningen af flygtningebørn i grundskolealderen i løbet af det seneste skoleår er steget fra 50 procent til 61 procent, hvilket i høj grad skyldes forbedrede politikker og investeringer i uddannelse til syriske flygtninge, samt at flygtningebørn kommer til Europa, hvor uddannelse er obligatorisk. I samme tidsrum stod indskrivningen til ungdomsuddannelser stille, hvor under en fjerdedel af unge flygtninge er blevet indskrevet.
Der er stadig væsentlige hindringer, hovedsagelig fordi knap én ud af tre flygtninge bor i lavindkomstlande. Disse har den mindste sandsynlighed for at komme skole – seks gange mindre end for børn globalt. De lande, der huser dem, og som ofte kæmper for at finde midlerne til at uddanne deres egne børn, står over for den ekstra byrde, det er at finde skolepladser, veluddannede og kvalificerede lærere og tilstrækkelige læremidler til titusindvis eller sågar hundredtusindvis af nyankomne, der ofte ikke taler undervisningssproget, og som i mange tilfælde er gået glip af omtrent fire års skolegang.
“De fremskridt, der ses i indskrivningen af syriske flygtningebørn, viser tydeligt potentialet for, at denne krise i undervisningen af flygtningebørn kan vendes,” siger Grandi. “Men det uhyggeligt lave niveau for skoleindskrivninger for flygtningebørn, der bor i lavindkomstregioner, viser tydeligt behovet for at investere i disse ofte glemte værtslande.”
Mediekontakter og materialer:
Multimedieversionen af rapporten findes på http://www.unhcr.org/left-behind
Få mere information om dette emne – en PDF-version og relaterede billeder, video, infografik og bevægelsesgrafik – på http://www.unhcr.org/left-behind-media
Elisabeth Arnsdorf Haslund
Senior Communication/PI Associate & Spokesperson for Denmark
Office: +45 45 33 65 16
Mobile: +45 21 42 55 64
Del på Facebook Del på Twitter
