Sudan

Konflikten i Sudan har tvunget over 8 millioner mennesker på flugt fra deres hjem.

Mens volden fortsætter med at eskalere, søger folk desperat efter sikkerhed og beskyttelse, både inden for Sudan og i grænselandene som Chad, Sydsudan, Egypten, Etiopien og Den Centralafrikanske Republik.

Støt i dag

For 35 kr.

Kan du give psykosocial hjælp til en nyankommen flygtning.

For 180 kr.

Kan du give mennesker på flugt en soldrevet lampe, så de kan få lys om natten. Det er specielt vigtigt for at undgå overfald eller voldtægter, og så giver det børn og unge muligheden for at læse lektier om aftenen.

For 1.500 kr.

Kan en flygtningefamilie få et ’emergency shelter kit’, så de kan bygge en midlertidig lejr.

Flere statistikker

Opdateret 21. marts 2024 

 

“Utallige mennesker er skrækslagne inde i Sudan, og de, der er flygtet på tværs af landets mange grænser, har brug for hjælp, og befinder sig ofte steder, som er ekstremt svære at nå frem til, og ressourcerne er stramme. Humanitære organisationer arbejder hårdt på at reagere, men vi har – endnu engang – brug for at appellere til lande og enkeltpersoner om at give de nødvendige ressourcer, så vi kan hjælpe folk, der har mistet alt.”

Filippo Grandi, FN’s højkommissær for flygtninge

Situationen i Sudan:

Den dødbringende væbnede konflikt mellem Sudans Væbnede Styrker (SAF) og paramilitære Rapid Support Forces (RSF) i Sudan samt genoptagelsen af interne stridigheder i Darfur-regionen har tvunget millioner af mennesker fra deres hjem. Siden volden brød ud den 15. april, er mange civile blevet dræbt, mens hundredtusinder af familier har været på flugt og har desperat haft brug for beskyttelse og bistand.

Mange ankommer til fjerne grænseområder og finder meget få tjenester til at støtte dem. De fleste af de fordrevne er kvinder, børn og andre sårbare personer såsom ældre, personer med handicap og personer med medicinske tilstande.

Sådan hjælper UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation:

UNHCR’s personale har arbejdet døgnet rundt sammen med myndigheder og partnere for at støtte nyankomne og etablere transitcentre i lande, der grænser op til Sudan, herunder Chad, Den Centralafrikanske Republik, Etiopien og Sydsudan. UNHCR giver livreddende støtte såsom mad, vand og adgang til sundhedstjenester og flytter nyankomne flygtninge til eksisterende og nye lejre væk fra grænserne.

Næsten 400.000 sydsudanesiske flygtninge, der havde boet i Sudan før konflikten, er vendt tilbage til deres land. UNHCR arbejder tæt sammen med lokale myndigheder for at etablere transitcentre nær grænsen og hjælpe tilbagevendte med at rejse videre til deres hjemområder.

Imens bistår UNHCR inden for Sudan både flygtninge og internt fordrevne personer med husly, beskyttelse og andre former for nødhjælp, når sikkerhedssituationen tillader det.

For at intensivere støtten samarbejder UNHCR med værtsregeringerne om at koordinere en regional reaktionsplan med 140 partnere, herunder FN-agenturer, nationale og internationale NGO’er og civilsamfundsgrupper, for at hjælpe flygtninge, tilbagevendte og tredjelandsborgere i fem nabolande.

 

Seneste opdateringer om situationen i Sudan.