Pascaline, som er flygtet fra DR Congo og nu bor i Nyankanda-flygtningelejren i Burundi med sin familie, lider af forhøjet blodtryk. Takket været partnerskabet mellem UNHCR og World Diabetes Foundation får Pascaline nu den rette behandling og kan selv måle sit blodtryk derhjemme. © UNHCR/Sala Lewis
Mennesker, der er tvunget på flugt, er særligt udsatte for kroniske sygdomme – de har nemlig ikke de samme muligheder for at få behandling. Vi skal derfor være bedre til at tænke behandlingen af kroniske sygdomme ind i humanitære indsatser i verden.
75% af alle dødsfald i verden.
Det lyder vildt, men det er ikke desto mindre, hvad kroniske sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme er skyld i hvert eneste år.
Det er en udfordring, som vi kun alt for godt kender til herhjemme i Danmark, hvor vi ivrigt diskuterer, hvordan sundhedssystemet kan geares til en fremtid, hvor langt flere mennesker rammes af en kombination af flere forskellige former for kroniske sygdomme.
Men så prøv blot at forestille dig, at du – oveni at have diabetes eller forhøjet blodtryk – som eneste udvej for at slippe med livet i behold, er blevet tvunget til at flygte fra dit hjem i al hast på grund af en voldelig konflikt. Måske har du i månedsvis manglet adgang til behandling. Sundhedsklinikker er ødelagte, adgangsveje er gjort ufarbare, og der er ingen læger eller sygeplejersker tilbage og ingen medicin at få.
Sådan er realiteterne for rigtig mange mennesker tvunget på flugt. Deres muligheder for at få behandling for deres kroniske lidelser afbrydes under flugten, men selv efter de har fundet sikkerhed, kan det være meget svært for dem at få den rette behandling.
Behandling af kroniske sygdomme skal opprioriteres
Det er bekymrende, at forebyggelse, diagnosticering og behandling af kroniske sygdomme fortsat er en kæmpe udfordring i humanitære indsatser rundt om i verden. Det skyldes bl.a. manglende finansiering, lav sundhedsfaglig kapacitet og de mange andre krævende sundhedsudfordringer, som de humanitære organisationer og lokale sundhedsmyndigheder står overfor.
Situationen er især kritisk, når man tænker på det rekordhøje antal af mennesker, der netop nu er tvunget på flugt i verden og som kun forventes at stige yderligere i fremtiden – samt at flygtningekriser i stigende grad er mere langstrakte, og at flere og flere mennesker derfor er tvunget til at leve et liv på flugt i mange år – eller endda i årtier.
Netop derfor har det været helt oplagt for os i UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, og Verdensdiabetesfonden (WDF) at samarbejde om at styrke indsatserne for forebyggelse og behandling af netop kroniske sygdomme blandt flygtninge og lokalbefolkningen i Burundi, Tanzania og Sudan.
I Danmark har vi stor viden om diabetes og andre kroniske sygdomme, og WDF har lang erfaring med at hjælpe sundhedsmyndigheder i lavindkomstlande, så de bliver bedre i stand til at tilbyde behandling for kroniske sygdomme. UNHCR har det globale ansvar for at beskytte og hjælpe mennesker på flugt og finde varige løsninger på deres situation, og UNHCR har en stor operationel tilstedeværelse i kriseramte områder og flygtningelejre rundt omkring i verden.
Pascaline har fået behandling for sin sygdom
Og netop partnerskaber som dette er et stjerneeksempel på, hvordan den private sektor og filantropiske fonde kan være med til at bidrage, tage medansvar og gøre en afgørende forskel for at forbedre livet for mennesker, som i forvejen har haft utrolig svære livsvilkår.
En af dem, der har fået et bedre og sundere liv som et resultat af vores samarbejde, er Pascaline, som du kan se på billederne sammen med sin familie. Hun er flygtet fra DR Congo og bor nu i Nyankanda-flygtningelejren i Burundi, hvor hun tager sig af sin familie på otte.
Hun går til regelmæssige lægetjek i den klinik for behandling af kroniske sygdomme, som er blevet bygget i lejren, og personalet har vist hende, hvordan hun selv kan holde øje med sit blodtryk. Intet af det ville have været muligt uden samarbejdet mellem UNHCR og WDF, som – udover at have været med til at forbedre klinikken i lejren – også har forsynet den med det nødvendige medicinske udstyr og uddannet personalet.
Pascaline til konsultation i klinikken i Nyankanda lejren i Burundi. ©UNHCR/Sala Lewis
Demonstration of hvordan Pascaline og andre patienter selv kan måle deres blodtryk og blodsukker. ©UNHCR/Sala Lewis
Pascaline holder nu selv øje med sit blodtryk derhjemme. ©UNHCR/Sala Lewis
Pascaline og hendes familie. ©UNHCR/Sala Lewis
Der er brug for øget fokus og solidaritet
Men meget mere er nødvendigt. Der er brug for mere uddannet personale, bedre udstyr, flere klinikker og vigtigst af alt bedre inklusion af flygtninge og fordrevne i nationale sundhedssystemer.
Vores partnerskab har haft fokus på alt dette, og det er netop derfor, at partnerskabet på en stor konference i FN Byen i København d. 27.-29. februar 2024 om kroniske sygdomme i humanitære situationer blev fremhævet som et af de gode eksempler på, hvordan vi i fællesskab kan imødegå de udfordringer, vi står overfor på området.
Konferencen i FN Byen var organiseret af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og UNHCR med Danmark, Jordan og Kenya som medværter. FN, regeringer fra især lavindkomstlande, forskere og sundheds- og nødhjælpsorganisationer fra hele verden diskuterede og kom med konkrete anbefalinger til, hvordan vi i fællesskab fremover kan tilbyde bedre forebyggelse, diagnosticering og behandling for kroniske sygdomme til mennesker i humanitære kriser overalt i verden – både i de akutte og de langstrakte.
Og der er brug for, at vi står sammen om at løse denne udfordring. Som det er nu, huser lav- og mellemindkomstlande nemlig 75 pct. af alle verdens flygtninge – vi kan ikke lade dem stå alene med at løse denne kæmpemæssige sundhedsudfordring.
Del på Facebook Del på Twitter
