Pascaline er en congolesisk flygtning, der bor i Nyankanda-flygtningelejren i Burundi. Hun lever med forhøjet blodtryk, som hun regelmæssigt bliver tjekket for i klinikken i lejren. © UNHCR/Sala Lewis
Kroniske sygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme, kræft, kronisk luftvejssygdom og diabetes, er årsag til 75 procent af alle dødsfald i verden. Mennesker, der rammes af humanitære nødsituationer, har øget risiko for kroniske sygdomme. Det vurderes for eksempel, at hjerneblødning og hjerteanfald er op til tre gange mere sandsynlige efter en katastrofe. Dog inkluderes pleje og behandling af kroniske sygdomme ofte ikke som en standarddel af forberedelser og indsatsen ved humanitære nødsituationer, der fokuserer på de mest presserende behov.
For at støtte integrationen af essentielle ydelser for i behandlingen af kroniske sygdomme i forberedelserne af humanitære indsatser, er Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, sammen med Danmark, Jordan og Kenya værter for en global konference om kroniske sygdomme i humanitære situationer. Den foregår i FN Byen i København fra den 27.-29. februar.
Humanitære kriser er de seneste år blevet mere komplekse og sammenkoblede. Sult og mangel på fornødenheder forværrer geopolitiske konflikter, mens kimaforandringer og ødelæggelse af naturen resulterer i hyppigere og mere ekstreme naturkatastrofer.
Antallet af kriser, der påvirker folks sundhed, er steget. I løbet af 2023 reagerede WHO på 65 sundhedskriser globalt, en stigning fra 40 for et årti siden. Samme år registrerede UNHCR 43 nødsituationer i 29 lande – det højeste antal i et årti. FN’s skønner, at 300 millioner mennesker vil have behov for humanitær hjælp og beskyttelse i 2024, hvoraf mere end halvdelen (165,7 millioner) har behov for akut sundhedsbistand.
“Mennesker, der lever med kroniske sygdomme i humanitære kriser, ser sandsynligvis deres tilstand forværres på grund af traumer, stress eller manglende adgang til medicin eller ydelser. Behovene er enorme, men ressourcerne er ikke tilstrækkelige,” udtaler WHO’s generaldirektør Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus. “Vi må finde måder, hvorpå vi bedre kan integrere behandlingen af kroniske sygdomme i nødhjælpsindsatsen for at beskytte flere liv mod disse undgåelige tragedier og forbedre sundhedssikkerheden.”
Flygtninge står ofte over for begrænset adgang til sundhedspleje, hvilket kan forværres af dårlige leveforhold, økonomiske vanskeligheder og usikker retlig status. Kroniske sygdomme udgjorde en betydelig andel af alle dødsfald i de lande, hvorfra flest mennesker er tvunget på flugt: 75 procent i den Syriske Arabiske Republik, 92 procent i Ukraine, 50 procent i Afghanistan og 28 procent i Sydsudan.
“Som antallet af mennesker, der er tvunget på flugt, vokser, må vi arbejde for at sikre retten til sundhed for flygtninge og andre fordrevne tvunget på flugt samt lokalbefolkningen i de områder, der huser mange flygtninge. Det er afgørende, at politikker og ressourcer er på plads for at støtte inklusionen af flygtninge i nationale sundhedssystemer, herunder adgang til behandling af kroniske sygdomme,” udtaler Filippo Grandi, FN’s Flygtningehøjkommissær. “Vi må være innovative og arbejde sammen med regeringer og partnere for at imødekomme udfordringerne.”
Lande og partnere implementerer mange løsninger, som vil redde liv og sikre behandling til flere mennesker i humanitære situationer, der lever med kroniske sygdomme. Siden 2017 er der blevet uddelt over 142.000 WHO-kits til håndtering af kroniske sygdomme, som indeholder medicin og forskellige essentielle behandlinger for diabetes, forhøjet blodtryk og astma. Hvert kit giver overkommelig, sikker og pålidelig adgang til livreddende medicin for kroniske sygdomme og forsyninger til 10.000 mennesker i over tre måneder. Disse er blevet distribueret til 28 lande ramt af konflikter og/eller naturkatastrofer og placeret i humanitære knudepunkter, herunder Gaza, Sydsudan og Ukraine.
Mange lande har inkluderet politikker og tjenester til forebyggelse og kontrol af ’kroniske sygdomme som en del af deres bestræbelser på at styrke sundhedssystemer for bedre at forberede sig på, reagere på og komme sig efter sundhedskriser. Disse bestræbelser sigter mod at opnå stærke og robuste sundhedssystemer med primær sundhedspleje (PHC) og universel sundhedsdækning (UHC) som grundlag.
Dog skal der gøres meget mere. Nogle specialiserede tjenester såsom dialyse eller kræftbehandling kræver specifik planlægning og tilpasninger under nødsituationer, og der er behov for mere indsigt for bedre at integrere behandlingen for ’kroniske sygdomme i forberedelserne og responsen på nødsituationer. Kroniske sygdomme’ forbliver et forsømt aspekt af den humanitære indsats med betydelige huller i teknisk og operationel vejledning samt mangel på kapacitet og ressourcer.
Den globale konference, der starter i dag, giver en nødvendig platform, hvor aktører kan dele de bedste tilgange til effektivt at støtte medlemslande i at levere forebyggelse og kontrol af ydelser til behandling af kroniske sygdomme inden for humanitære situationer. Resultaterne af dette møde vil bidrage til 2024-fremdriftsrapporten til FN’s Generalsekretær og skabe grundlaget for planerne for FN’s fjerde konference om kroniske sygdomme planlagt til 2025.
Del på Facebook Del på Twitter
