UNHCR har mandat fra FNs Generalforsamling til at identificere og beskytte statsløse mennesker og reducere og forhindre statsløshed.

Statsløshed er et menneskeskabt problem, forårsaget af en række faktorer som mangler eller forskelsbehandling i love om nationalitet, f.eks. baseret på køn, race eller religion. I lande, hvor nationalitet kun erhverves ved at nedarve fra en anden person af denne nationalitet, vil statsløshed blive overleveret fra generation til generation.

Manglende fødselsregistrering kan betyde, at folk risikerer at blive statsløse, og statsløshed kan også opstå i situationer med flugt, ændringer af grænser og etablering af nye stater, for eksempel når minoritetsgrupper har udfordringer med at bevise deres forbindelse til deres land.

Lær mere om statsløshed her.

Statsløshed i de nordiske og baltiske lande

Danmark, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige er parter til både 1954 Konventionen (Status of Stateless People) og 1961 Konvention (Reducing Statelessness).

Generelt er data om statsløshed fortsat en udfordring, da statsløse mennesker ofte lever på kanten af samfundet, ikke per definition anerkendes som borgere, og ikke alle lande har definitioner eller processer på plads for at identificere statsløse mennesker. Ikke desto mindre vurderer UNHCR, baseret på tilgængelige data, at mere end 292.000 statsløse mennesker boede i nordiske og baltiske lande (tal fra slut-2022, herunder ikke-statsborgere i Letland, og personer med ubestemt statsborgerskab i Estland).

UNHCR’s Repræsentation for de Nordiske og Baltiske Lande har i de seneste år foretaget kortlægninger af statsløshed i alle nordiske og to baltiske lande med ambition om at øge bevidstheden om statsløshed og give en bedre forståelse for statsløse personers situation. Derudover har målet været at bidrage til en fortsat dialog med myndigheder og beslutningstagere for at styrke beskyttelsen af statsløse personer og fortsætte dialogen for at reducere og begrænse statsløshed i disse lande.

• 9 fakta om statsløshed i Norge (2024)
• 10 fakta om statsløshed i Danmark (2023)
• 10 fakta om statsløshed i Sverige (2023)
• Kortlægning af statsløshed i Danmark (2019)
• Kortlægning af statsløshed i Sverige Mapping (2016)
• Kortlægning af statsløshed i Estland (2016)
• Kortlægning af statsløshed i Litauen (2016)
• Kortlægning af statsløshed i Norge (2015)
• Kortlægning af statsløshed i Finland (2014)
• Kortlægning af statsløshed i Island (2014)

Udfordringer og fremskridt i regionen

De seneste år er der sket store fremskridt inden for statsløshed i de nordiske og baltiske lande. Tidligere statsløse personer har fået statsborgerskab i flere lande, og der er taget skridt til at forbedre identifikationen af statsløse personer.

Ikke desto mindre er der fortsat mangler og udfordringer, og UNHCR opfordrer til, at flere lande etablerer procedurer for bestemmelse af statsløshed og etablerer særlige foranstaltninger for børn, der er født statsløse i det pågældende land.

Ved et topmøde om statsløshed i 2019, der markerede, at vi var halvvejs gennem den ti-år-lange #IBelong-kampagne, forpligtede stater, organisationer og civilsamfundet sig på i alt 360 specifikke og målbare løfter om at afslutte statsløshed. Løfter kom også fra de nordiske og baltiske lande, og de handlede bl.a. om at introducere værn for at forhindre statsløshed hos børn og implementere procedurer til bestemmelse af statsløshed (Litauen). Danmark og Sverige afgav løfter om at fortsætte indsatserne for at afværgre statsløshed samt at fjerne aktuelle forbehold relateret til statsløsheds-konventionerne (Sverige).

Slut med statsløshed blandt børn

Børn uden nationalitet er særligt sårbare – de risikerer ikke kun at have begrænset adgang til uddannelse og sundhedspleje, men mangel på officielle dokumenter kan sætte dem i større risiko for at blive ofre for overgreb og menneskehandel.

Tre grupper af børn er især berørte:

• Børn, der er født statsløse i Europa, for eksempel fordi deres forældre er statsløse, eller fordi de ikke kan arve deres forældres nationalitet på grund af mangler eller forskelsbehandling i love om nationalitet.
• Børn, der ikke er registreret ved fødslen, for eksempel blandt sårbare minoritetsgrupper som romaer.
• Børn, der kommer til Europa som flygtninge eller asylansøgere og er statsløse fra deres hjemland.

UNHCR og UNICEF har i fællesskab udarbejdet et sæt anbefalinger til at adressere statsløshed hos børn i Europa:

• Det skal sikres, at ethvert statsløst flygtninge- eller indvandrerbarn identificeres korrekt og bliver beskyttet ved ankomsten til Europa.
• Procedurer skal forenkles for at gøre statsløse børn i stand til at erhverve en nationalitet så hurtigt som muligt.
• Der skal vedtages eller ændres lovgivning for at etablere foranstaltninger, der giver nationalitet til alle børn, født i et land, som ellers ville være statsløse.