Hvad er genbosættelse af kvoteflygtninge?

Kvoteprogrammet er et uvurderligt værktøj til at beskytte de flygtninge, hvis liv, frihed, sundhed eller grundlæggende menneskerettigheder er i fare i det land, hvor de har søgt tilflugt. Genbosættelse betyder, at kvoteflygtningene overføres fra deres nuværende asylland til et land, der har accepteret at modtage og genbosætte dem.

UNHCR hjælper med at genbosætte kvoteflygtninge, men processen er et samarbejde. Det kan kun opnås gennem tæt samarbejde med forskellige partnere, især de lande, der frivilligt tilbyder kvotepladser og modtager kvoteflygtninge til genbosættelse, men også andre aktører som Den Internationale Organisation for Migration (IOM) og civilsamfundet.

UNHCR identificerer og indstiller flygtninge til genbosættelse som kvoteflygtninge i overensstemmelse med fastlagte kriterier og efter at have vurderet deres berettigelse til international flygtningebeskyttelse. Baseret på individuelle interviews eller gennem såkaldt dossier-udvælgelse beslutter staterne selv, hvem de vil tilbyde genbosættelse. Inden de udvalgte kvoteflygtninge rejser fra deres aktuelle asylland, gennemgår de en omfattende proces, herunder sundheds- og sikkerhedstjek samt forberedelser til deres nye liv i det land, hvor de skal genbosættes.

Ud af de mange millioner flygtninge rundt om i verden er det mindre end én procent af dem, der hvert år bliver genbosat som kvoteflygtninge. Der er imidlertid et et essentielt og vedvarende behov for at sikre flere kvotepladser –UNHCR fortsætter derfor med at appellere til genbosættelseslande om at øge deres kvoter og til nye lande om at tilslutte sig kvoteprogrammet.

Hvem er kvoteflygtningene?

UNHCR’s operationer i flygtningesituationer over hele verden identificerer kvoteflygtninge til at blive genbosat i overensstemmelse med etablerede kriterier. Disse er baseret på beskyttelsesrisici, sårbarheder og særlige behov. Flygtninge, der indstilles til genbosættelse som genbosættelse, omfatter derfor eksempelvis udsatte kvinder og piger, volds- og torturofre, udsatte børn, samt flygtninge med juridiske, medicinske eller fysiske beskyttelsesbehov, der ikke kan varetages i deres nuværende asylland.

Inden kvoteflygtninge bliver genbosat, har UNHCR vurderet og fastslået deres behov for international beskyttelse. Hvert år kortlægger UNHCR systematisk det global behov for kvotepladser.

UNHCR opfordrer indtrængende alle lande til at lade sig vejlede af de internationalt anerkendte kriterier om berettigelse, globale behov og prioriteter, når de beslutter, hvem de skal udvælge og modtage som kvoteflygtninge. UNHCR appellerer til, at landenes kvoteprogrammer primært etableres med henblik på  individuelle beskyttelsesbehov, samt at de ikke diskriminerer, men sikrer diversitet og fleksibilitet.

Hvorfor kvotesystemet?

• Genbosættelse af kvoteflygtninge er et vigtigt beskyttelsesværktøj til at opfylde de specifikke behov hos flygtninge, hvis grundlæggende rettigheder er i fare i det land, hvor de først har søgt tilflugt.
• Genbosættelse tilbyder kvoteflygtningene en langsigtet og holdbar løsning.
• Genbosættelse af kvoteflygtninge er en mekanisme, der sikrer en international ansvarsfordeling, fordi det sikrer støtte til de lande, der huser store flygtningepopulationer.

Med et rekordhøjt antal flygtninge og fordrevne globalt – og et utal af konflikter og langvarige kriser, der tvinger mennesker på flugt fra deres hjem med begrænsede udsigter til hurtigt at kunne vende hjem igen – bliver genbosættelse af kvoteflygtninge en stadig vigtigere indsats for at sikre beskyttelse til nogle af verdens mest sårbare flygtninge og give dem en chance for en fremtid.

I dag er ansvaret for at huse og giv asyl til flygtninge ikke ligeligt fordelt i verden, da størstedelen af ​​flygtningene opholder sig i nabolande til deres eget land og overvejende i udviklingsregioner.

Kvoteprogrammet er et sikkert og velorganiseret redskab til at sikre en bedre ansvarsdeling og udvise solidaritet med de lande, der huser flest flygtninge. Det giver også flygtninge en sikker og lovlig vej til beskyttelse – og reducerer dermed incitamenterne til at flytte sig videre og ty til desperate, irregulære rejser.

De nordiske landes modtagelse af kvoteflygtninge

I årtier har de nordiske lande været stærke genbosættelsespartnere for UNHCR og har taget imod mange kvoteflygtninge. Danmark siden 1979, Finland siden 1985, Island siden 1995, Norge siden 1980’erne og Sverige siden 1950.

Flere lande i regionen støtter også UNHCRs globale kvoteprogram, der hjælper med at opbygge kapacitet og udvikle programmet.

Se også FAQs omkring kvoteflygtninge – UNHCR’s Resettlement Handbook (håndbog om genbosættelse)

”Jeg havde mistet forestillingen om, at mit liv kunne være anderledes”

Angelique Umugwaneza flygtede fra Rwanda med sin familie under folkedrabet, var på flugt i syv år og krydsede hele Congo til fods, før hun og hendes søster kom til Danmark som kvoteflygtninge.

Efter i årevis kun at have tænkt på sin overlevelse tillod sikkerheden og roen i Danmark hende igen at begynde at drømme og tænke på fremtiden.

I dag har Angelique flere universitetsuddannelser og har arbejdet med humanitært og udviklingsarbejde i mange forskellige lande. 

Læs hendes historie her.

Rapporter & andre ressourcer

Nyheder og aktiviteter om kvoteflygtninge