“Utallige mennesker er skrækslagne inde i Sudan, og de, der er flygtet på tværs af landets mange grænser, har brug for hjælp, og befinder sig ofte steder, som er ekstremt svære at nå frem til, og ressourcerne er stramme. Humanitære organisationer arbejder hårdt på at reagere, men vi har – endnu engang – brug for at appellere til lande og enkeltpersoner om at give de nødvendige ressourcer, så vi kan hjælpe folk, der har mistet alt.”
– Filippo Grandi, FN’s Flygtningehøjkommissær
Situationen i Sudan:
Den dødbringende væbnede konflikt mellem Sudans Væbnede Styrker (SAF) og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) i Sudan, samt genoptagelsen af interne stridigheder i Darfur-regionen, har tvunget millioner af mennesker på flugt fra deres hjem.
Siden volden brød ud den 15. april 2023, er tusinder af civile blevet dræbt, og både hungersnød og sygdomudbrud koster hver dag mennesker livet. Vold mod piger og kvinder er særligt udbred og bliver brugt som et aktivt våben i konflikten.
De fleste af de fordrevne er kvinder, børn og andre sårbare personer såsom ældre, personer med handicap og personer med medicinske tilstande.
Sådan hjælper UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation:
UNHCR’s personale arbejdet i døgndrift for at støtte dem, der er blevet tvunget på flugt af konflikten i Sudan, vi etablere transitcentre i lande, der grænser op til Sudan, og så flytter vi nyankomne flygtninge til eksisterende og nye lejre væk fra grænseområderne.
Vi giver livreddende nødhjælp såsom mad, vand, samt adgang til husly, lægehjælp og psykosocial støtte fx til ofre for kønsbaseret vold.
Mere end 1 million sydsudanesiske flygtninge, der havde søgt tilflugt i Sudan før konflikten brød ud her, er nu vendt tilbage til Sydsudan igen. UNHCR arbejder tæt sammen med lokale myndigheder i landet for at etablere transitcentre nær grænsen og hjælpe tilbagevendte med at rejse videre til deres hjemområder.