To unge flygtninge konkurrerede for første gang for The Athlete Refugee Team ved VM i Cross Country i Danmark.
© IAAF/Jiro Mochizuki
De er begge flygtet fra deres hjemlande, men i sidste weekend løb de blot for sjov, for håb og i bedste konkurrenceånd, da de repræsenterede The Athlete Refugee Team ved IAAF Verdensmesterskabet i Cross Country løb i Danmark.
For Jamal Abdelmaji Eisa Mohammed og Otmane Nait Hammou vidner besøget i Danmark, hvor de debuterede på flygtningeholdet og fik mulighed for at konkurrere side om side med nogle af verdens bedste løbere – for ikke at tale om oplevelsen af at høre publikums, da de kæmpede sig op ad de stejle bakker i de smukke omgivelser ved Aarhus – om, at de er kommet langt, siden de måtte forlade deres hjem og familier.
Jamal var otte år, da hans far blev dræbt i krigen i Sudan, og han var stadig blot en teenager, da han tog den svære beslutning om at flygte fra sit hjem i Darfur og efterlade sin mor og søskende. Rejsen tog ham gennem Egypten og Sinai-ørkenen til fods, før han nåede til Israel, hvor han fik beskyttelse som flygtning.
Han havde aldrig forestillet sig, at han ville være, hvor han er i dag:
“Jeg er så stolt af at konkurrere for flygtningeholdet. Jeg har haft et hårdt liv, men hvis du sætter dig et mål og arbejder hårdt, så er alt muligt,” siger Jamal.
Vejen hertil har langt fra været let. Det var hårdt at ankomme helt alene til et ukendt land, men tingene ændrede sig, da Alley Runners Club – en sportsklub i Tel Aviv, der arbejder med underprivilegerede atleter – tog ham under deres vinger.
“Da jeg kom til Israel, var jeg stadig så ung og helt alene. Men klubben blev min familie. Jeg lærte hebraisk af dem, og hvis jeg havde udfordringer eller problemer, hjalp de mig,” siger Jamal.
“Ved at være en del af flygtningeholdet vil jeg gerne give håb til alle flygtninge og mennesker i vanskelige situationer.”
Hans holdkammerat Otmane understreger på samme måde, hvor vigtig sporten og træningen er i hans nye liv i Stockholm. Han flygtede også alene, da han forlod sit hjemland Marokko og efter nogle år i Frankrig ankom til Sverige.
“Selvom det er hårdt, og selvom man får skader, så gør løb mig glad. Jeg møder så mange gode mennesker, og vi tager os af hinanden,” siger han.
Begge flygtninge-atleter var enige om, at terrænet i Aarhus med så mange stejle stigninger på ruten var noget af en udfordring – men i og med at de begge kun har konkurret og trænet på dette høje niveau i nogle få år, var de begge tilfredse med deres resultater som henholdsvis nummer 85 og 124 ud af de i alt 140 VM-løbere.
Og ifølge Otmane handler det ikke kun om at slutte blandt de bedste:
“Ved at være en del af flygtningeholdet vil jeg gerne give håb til alle flygtninge og mennesker i vanskelige situationer. Hvis man tror på sig selv, så kan man opnå alt. Giv ikke op,” siger den 24-årige atlet.
“Selvfølgelig er det dejligt at vinde, men mit mål er ikke mindst at sende en besked om, at flygtninge og indvandrere også er mennesker. Og de har også talenter. Det gør mig trist at vide, at der er så mange talentfulde unge, der ikke har de samme muligheder, de har måske ikke en gang løbesko,” siger han.
“Jeg er meget stolt over, at vi kan yde støtte til unge atleter, der er blevet tvunget til at forlade deres hjemlande”
Han er taknemmelig for, at IAAF, International Association of Athletics Federations, inkluderer flygtningeatleter i deres mesterskaber. Og de positive ord bliver gengældt af IAAF’s præsident Sebastian Coe:
“Jeg er meget stolt over, at vores sport kan være en positiv indflydelse på tilværelsen for mennesker, der har brug for håb, og at vi kan yde støtte til unge atleter, der er blevet tvunget til at forlade deres hjemlande”, siger han.
The Refugee Athletics Project blev etableret i Kenya i 2013 med støtte fra UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation – og i 2016 inviterede Den Internationale Olympiske Komité atleter fra projektet til at deltage i De Olympiske Lege i Rio de Janeiro og lod hermed flygtninge-atleter konkurrere i et OL for første gang nogen sinde. Sidste år blev det annonceret, at et flygtningehold også vil konkurrere i Tokyo i 2020. Og det er det ultimative mål for 23-årige Jamal:
“Tokyo 2020. Det ville være min drøm, der gik i opfyldelse.”
Del på Facebook Del på Twitter