Sydsudan

Sydsudan er verdens yngste land – men konflikten i landet, kombineret med den eskalerende klimakrise, gør den humanitære krise i Sydsudan til en af de værste i verden.

Millioner af mennesker er tvunget på flugt af en kombination af konflikt og oversvømmelser og har brug for hjælp og løsninger som følge heraf.

Som konsekvens af konflikten i nabloandet mod nord, Sudan, er mere end 1 million flygtet tilbage til Sydsudan, som de tidligere flygtede fra, i håb om at kunne finde sikkerhed her.

Støt i dag

For 35 kr.

Kan du give psykosocial hjælp til en nyankommen flygtning.

For 180 kr.

Kan du give mennesker på flugt en soldrevet lampe, så de kan få lys om natten. Det er specielt vigtigt for at undgå overfald eller voldtægter, og så giver det børn og unge muligheden for at læse lektier om aftenen.

For 1.500 kr.

Kan en flygtningefamilie få et ’emergency shelter kit’, så de kan bygge en midlertidig lejr.

Flere statistikker

Opdateret 2025

“Jeg har brug for tæpper. Det er koldt om natten, og jeg ønsker ikke, at mine børn bliver syge.”

– Rebecca Barnaba, 23, mor i Doro-lejren

Situationen i Sydsudan:

Som følge af årevis med konflikt og nu konsekvenserne af klimaforandringerne, har millioner af mennesker i Sydsudan behov for akut livreddende bistand og beskyttelse. 

Senest er mere end 1 million mennesker, der tidligere flygtede til nabolandet Sudan for at finde sikkerhed for konflikten i Sydsudan, nu tvunget til at flygte tilbage til Sydsudan igen som konsekvens af den konflikt, der brød ud i Sudan i april 2023.

Vores arbejde i Sydsudan er akut underfinansieret, og vi har brug for al den støtte, vi kan få, så vi kan hjælpe mennesker, der har mistet alt som konsekvens af at være blevet tvunget på flugt.

 

Sådan hjælper UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation:

Nødhjælp og Beskyttelse: UNHCR leverer akut nødhjælp, herunder mad, vand, husly og medicinsk bistand til de mest sårbare flygtninge. Organisationen arbejder også aktivt på at beskytte flygtninge mod vold, overgreb og udnyttelse.

Flygtningelejre og Opsamlingscentre: UNHCR etablerer og driver flygtningelejre og opsamlingscentre, hvor flygtninge kan finde sikkerhed og basale tjenester. Disse lejre fungerer som midlertidige opholdssteder, mens UNHCR arbejder på at finde mere permanente løsninger for flygtningene.

Registrering og Identifikation: UNHCR arbejder på at registrere og identificere flygtninge for at sikre, at de kan få adgang til nødhjælp og beskyttelse. Dette bidrager også til at forebygge bortførelser eller tvungen tilbagevenden.

Familiesammenføring: UNHCR hjælper med at genforene adskilte familier ved at facilitere processen for at finde savnede familiemedlemmer og genforene dem, når det er muligt.

Uddannelse og Færdighedsudvikling: UNHCR arbejder på at give flygtningebørn adgang til uddannelse og voksne muligheder for at dygtiggøre sig og udvikle færdigheder. Dette hjælper med at skabe en mere stabil fremtid for flygtninge og deres samfund.

Langsigtede Løsninger: UNHCR arbejder også på at finde langsigtede løsninger for flygtningene, herunder muligheder for genbosættelse i tredjelande eller integration i værtslandets samfund.

 

Seneste opdateringer om situationen i Sydsudan.