Ti spørgsmål og svar om FN’s globale flygtningepagt

1. Hvorfor er der brug for FN’s globale flygtningepagt?

Ved udgangen af 2017 var der næsten 25,4 millioner flygtninge verden over. Byrden og ansvaret for at huse og hjælpe så stort et antal mennesker falder på relativt få lande. Ti lande huser 60 procent af verdens flygtninge, og langt de fleste flygtninge (85 procent) lever i udviklingslande, som står over for egne udviklingsmæssige udfordringer. Det er afgørende at hjælpe disse lande og finde globale løsninger for de mennesker, der er tvunget på flugt. Det kan gøres ved at styrke samarbejdet mellem stater, internationale organisationer, civilsamfundet og den private sektor.

Dette er netop hvad FN’s globale flygtningepagt, Global Compact on Refugees, handler om. Det er en ny aftale for flygtninge og de samfund, der huser dem. Flygtningepagten søger at forbedre vilkårene til at beskytte flygtninge i værtslandene, for eksempel ved at reducere behovet for farlige tiltag for at flygte videre, , og ved at sikre at udviklingen i disse værtssamfund ikke lider på grund af deres generøsitet.

Flygtningepagten konkretiserer de forpligtelser, som de 193 medlemslande i FN blev enige om gennem vedtagelsen af New York-Erklæringen om Flygtninge og Migranter i 2016. Det er en grundplan til at guide og styrke den internationale flygtningeindsats, således at værtslandene får den rettidige støtte, de behøver, at flygtninge får adgang til sundhed, uddannelse og mulighed for at arbejde, så de kan leve produktive liv, og sidst men ikke mindst, at der fra start af søges efter løsninger på flygtningenes vanskelige situation. Det vil gøre indsatserne mere systematiske og fremme handling og ressourcer både lokalt og internationalt.

2. Hvad indeholder flygtningepagten?

Flygtningepagten består af fire dele. Først en introduktion, som forklarer baggrunden for pagten, de ledende principper og målsætninger. Anden del er det såkaldte Comprehensive Refugee Response Framework (CRRF). Den tredje del er et handlingsprogram (Programme of Action), som beskriver de konkrete metoder, der skal hjælpe til at nå flygtningepagtens målsætninger. Endelig indeholder planen tiltag til opfølgning og evaluering, hvilket primært vil ske gennem et Global Refugee Forum hvert fjerde år.

3. Hvad vil vi opnå med FN’s globale flygtningepagt?

Pagtens fire primære målsætninger er at:

Lette presset på værtslandene
Næsten 9 ud af 10 flygtninge søger beskyttelse i det globale syd. De lande, som lige nu bærer det største ansvar, gør det alene som en konsekvens af deres geografiske placering. Disse lande har brug for at vide, at resten af verden står bag dem og er klar til at støtte dem, både økonomisk og med andre ressourcer såsom teknisk ekspertise og viden.
Fremme flygtninges selvstændighed
Flygtninge kommer med kompetencer og erfaring. De kommer også med en imponerende ukuelighed, styrke og beslutsomhed for igen at finde fodfæste. Ved at give dem mulighed for at tage uddannelse og arbejde vil de være i stand til at forsørge sig selv og deres familier. Dette vil ydermere hjælpe dem med at genfinde almindelig menneskelige værdighed ved at kunne have kontrol over eget liv.
Øge adgangen til løsninger i sikre tredjelande
Det kan være gennem familiesammenføring, arbejdstilladelser, stipendier, sponsorater og genbosættelse via kvoteprogrammet. Genbosættelse kan være et lys i mørket for nogle af verdens mest sårbare mennesker og kan i nogle tilfælde være en livreddende gestus, der desuden sender et stærkt signal om støtte til de lande, der huser flest flygtninge.
Støtte forholdene i oprindelseslandene, så flygtninge frivilligt kan vende hjem under sikre og værdige forhold.

Helt konkret vil flygtningepagten skabe mere forudsigelig støtte til værtslande og -samfund, forbedre muligheden for genbosættelse og lovlig adgang til tredjelande og sikre et større engagement i at løse konflikterne og flugtårsagerne, så frivillig hjemvenden bliver en reel og holdbar løsning. Alle disse elementer skal forfølges samtidig og kræver en fælles arbejdsindsats.

**4. Hvordan relaterer flygtningepagten til migrantpagten (Global Compact for Migration)?**

Begge pagter udspringer af de forpligtelser, som FN’s medlemslande vedtog med New York-Erklæringen i 2016, men flygtningepagten forholder sig udelukkende til flygtninge. I modsætning til migrationspagten er flygtningepagten blevet udviklet af UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, i samarbejde med FN’s medlemslande og en række NGO’er. En bred vifte af interessenter har indsendt næsten 500 offentligt tilgængelige skriftlige bidrag.

5. Skal flygtningepagten erstatte flygtningekonventionen?

Nej. Pagten bygger på og erstatter dermed ikke det eksisterende internationale retssystem for flygtninge, heriblandt FN’s Flygtningekonvention fra 1951 og andre internationale retlige instrumenter for flygtninge, menneskerettigheder og den humanitære folkeret. Flygtningekonventionen fokuserer på flygtninges rettigheder og staters forpligtelser. Flygtningepagten bekræfter disse standarder og principper og fokuserer på et øget internationalt samarbejde for en mere retfærdig, systematisk og sammenhængende indsats, så flygtninge og værtslande kan regne med en robust støtte.

6. Er pagten juridisk bindende?

Nej. Det er et dokument, som er blevet nøje forhandlet i tæt samarbejde med staterne og mange interessenter i løbet af de seneste 18 måneder med en ambition om at udvide den støtte, som flygtninge og værtslande kan modtage. Den endelige tekst blev skabt i konsensus, baseret på et stærkt engagement for international beskyttelse af flygtninge og internationalt samarbejde. Pagten tilføjer altså ikke nye juridiske forpligtelser eller ændrer på UNHCR’s mandat.

7. Hvem står bag flygtningepagten?

UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, blev opfordret af FN’s Generalforsamling til at komme med et forslag til en global pagt, som generalforsamlingen kunne tage i betragtning til det 73. møde og i forbindelse med den årlige UNHCR-resolution. I løbet af den 18 måneder lange intensive proces, har der været afholdt specifikke og tematiske diskussioner samt mere formelle konsultationer med FN’s medlemslande, eksperter, civilsamfund og flygtninge selv. Der blev også gjort status ved højkommissærens ”Dialogue on Protection Challenges” i december 2017. Dertil kommer erfaringerne fra implementeringen af det såkaldte Comprehensive Refugee Response Framework i 15 lande i løbet af 2017 og 2018. Der har været et stærkt engagement fra FN’s medlemslande i de fælles drøftelser undervejs i processen, og det endelige dokument, som Højkommissæren kunne præsentere for FN’s Generalforsamling, havde derfor bred opbakning.

8. Bakker FN’s medlemslande op om flygtningepagten?

Ja, et stort flertal gør. Den 13. november 2018 vedtog den tredje komité af FN’s Generalforsamling (Social, Humanitarian and Cultural Committee) flygtningepagten som en del af den årlige omnibus-resolution om UNHCR med et overvældende flertal. Og 17. december blev den tiltrådt af FN’s Generalforsamling. Det er et konsensusdokument, som viser multilateralisme i aktion i nutidens verden.

9. Vil der komme flere flygtninge til Nordeuropa som følge af flygtningepagten?

Flygtninge flygter fra krig, forfølgelse og menneskerettighedskrænkelser. Deres flugt er ikke frivillig og kan ikke planlægges. I et globalt perspektiv søger størstedelen af verdens flygtninge (85 procent) tilflugt i udviklingslande, tæt på deres hjem – lande, der i forvejen skal håndtere egne udviklingsudfordringer. Et af de vigtigste elementer i flygtningepagten er at sikre, at værtslandene får bedre støtte, og at flygtninge kan blive selvforsørgende i de lande, de er flygtet til. På den måde forbedrer vi beskyttelsen af flygtninge i værtslandene, hvilket vil reducere videre bevægelser, og samtidig sikrer vi, at udviklingen i værtssamfundene ikke kommer til at lide som følge af deres generøsitet. Pagten stræber desuden mod at åbne for flere lovlige adgange til holdbare løsninger, såsom genbosættelse af kvoteflygtninge, eksempelvis i de nordeuropæiske lande.