FN’s Flygtningehøjkommissær Filippo Grandi opfordrer verdens ledere til at sætte ind over for de mest ødelæggende humanitære konsekvenser af klimakrisen for at afværge en katastrofal fremtid for millioner af mennesker tvunget på flugt.
“COP27 skal gøre de lande og lokalsamfund, som er mest sårbare over for klimakrisen, i stand til at kunne forberede og tilpasse sig ekstreme vejrfænomener for at kunne minimere følgerne af klimakrisen,” sagde Grandi. “Vi kan ikke lade millioner af fordrevne og deres værtssamfund stå alene med de uoverskuelige konsekvenser af et klima i forandring.”
I kombination med både konflikter, akut fødevaresikkerhed, stigende priser og langvarige følger af COVID-19 pandemien påvirker klimakatastrofer mennesker over hele kloden. Men de lande og samfund, der er mindst ansvarlige for klimakrisen, er også dem, der har mindst mulighed for at tilpasse sig klimachok- og katastrofer, og de rammes derfor hårdest.
I år finder FN’s klimakonference sted, alt imens klimakatastrofer raserer i både Pakistan med historiske oversvømmelser og på Afrikas Horn, som oplever den værste tørke i årtier.
Oversvømmelser i Pakistan, 2022: Afghanske børn tvunget på flugt leger midt i efterladenskaberne fra de massive oversvømmelser i Pakistans nordvestlige provins Khyber Pakhtunkhwa i flygtningelejren Kheshgi. © UNHCR/Qaiser Khan Afridi
Samtidig er næsten en million mennesker fordrevet i Somalia på grund af tørke og risiko for hungersnød.
Ødelæggende cykloner i Mozambique har ramt titusindvis af mennesker, der tidligere er blevet tvunget på flugt på grund af vold, mens Sydsudan og Sudan kæmper mod oversvømmelser for fjerde år i træk.
Mere end 3,4 millioner fordrevne og deres værtssamfund mærker konsekvenserne af de seneste ødelæggende oversvømmelser i Nigeria, Tchad, Cameroun, Niger, Burkina Faso og Mali i Sahel – en region, der allerede gennemlever en af verdens værste fordrivelseskriser.
I det nordligste Cameroun udbrød der voldelige stridigheder mellem hyrder, fiskere og bønder på grund af svindende vandressourcer, da Tchad-søen og dens bifloder blev udtørret på grund af tørke. Over 100 mennesker blev dræbt eller såret sidste år, og titusinder flygtede fra deres hjem.
Tørke i den såkaldte tørre korridor i Mellemamerika har ligeledes tvunget bønder på flugt til nærliggende byer, hvor de er kan være udsat for vold fra gadebander. Og i andre dele af regionen, såsom Honduras, er klimaforandringerne med til at drive endnu flere på flugt, efterhånden som orkaner bliver stadig mere kraftfulde og hyppige.
Tørke i Somalia, 2022: Somalia oplever den værste tørke i 40 år. Børn og voksne er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem for at finde mad, rent drikkevand og husly i andre områder i landet, som her i Kabasa-lejren i Dollow, Somalia. © UNHCR/Nabil Narch
Mere end 70 procent af verdens flygtninge og fordrevne kommer fra de mest klima-sårbare lande, herunder Afghanistan, Den Demokratiske Republik Congo, Syrien og Yemen. De er en vigtig stemme – og meget på spil – i klimadrøftelserne, men de bliver alt for ofte udelukket.
Kun modige handlinger og et massivt løft i finansieringen til at afbøde og sikre tilpasning til klimaforandringerne kan afhjælpe de nuværende og fremtidige humanitære konsekvenser af klimakrisen for fordrevne og deres værtssamfund.
Investeringerne skal være solidariske, inkluderende og skabe løsninger for de mest udsatte. Verdens ledere må sikre aktive og varige handlinger, der både involverer lokalsamfund, regeringer og partnere, der allerede nu kæmper mod klimaforandringerne.
I nogle tilfælde vil det ikke være nok blot at investere i klimatilpasning. Der vil også være behov for yderligere finansiering til dækning af “tab og skader” for de mennesker, der tvinges på flugt fra deres hjem på grund af klimakatastrofer.
Bekymringerne og løsningerne for mennesker, der er tvunget på flugt, skal have en plads, ikke kun i diskussionerne under COP27. De såkaldte klima-“hotspots” skal også modtage meget mere støtte.
Del på Facebook Del på Twitter
