Ikke-øremærkede bidrag fra de nordiske lande hjælper UNHCR med at opretholde støtten til Yemens befolkning, der er fanget i en af verdens værste, og samtidig mest oversete, humanitære kriser.
Internt fordrevne børn i en skole bygget af UNHCR i Al Raqa, Yemen. © UNHCR/YPN
Nabiha, 38, serverer te og brød for sine børn og tæller de penge, der er tilbage, mens familien sidder samlet i en bosættelse cirka 185 kilometer fra deres hjemby Al-Mokha i Yemen. Det er over fem år siden, Nabiha sidst vandrede gennem Al-Mokhas snoede gader og indåndede den friske havluft blandet med duften af nyristet kaffe, som byen var kendt for før krigen.
Dette forår er det syv år siden, at konflikten i Yemen eskalerede, og Nabihas mand blev dræbt i en eksplosion, mens hun selv blev tvunget på flugt sammen med sin mor, datter og to sønner. Som mange andre yemenitter har Nabiha og hendes familie måttet flygte flere gange, efterhånden som konfliktens frontlinje har flyttet sig.
“Jeg boede tæt på et område, hvor der var kampe. Familier døde og blev sårede overalt omkring os, så vi var tvunget til at flygte. Vi flyttede fra et område til et andet tre gange for at undgå skyderier og luftangreb,” fortæller Nabiha.
I dag er to tredjedele af Yemens befolkning – 20 millioner mennesker – afhængige af humanitær hjælp for at overleve. Allerede inden konflikten var Yemen et fattigt land, og med urolighederne udviklede situationen sig hurtigt til en af verdens værste humanitære kriser.
Siden 2015 er over fire millioner yemenitter blevet tvunget til at forlade deres hjem og søge sikkerhed i en anden del af landet. Over halvdelen af de internt fordrevne er på randen af hungersnød, og mange bor flere kilometer væk fra den nærmeste kilde til rent drikkevand og sanitetsfaciliteter. Næsten fire ud af fem internt fordrevne i Yemen er kvinder og børn.
Udover manglen på mad lever mange yemenitter også med truslen om at blive smidt ud af de midlertidige hjem, som de har etableret efter at være blevet tvunget på flugt flere gange.
Udover landets internt fordrevne huser Yemen også mere end 100.000 flygtninge og asylansøgere – primært fra Somalia og Etiopien – og mange af dem står over for de samme udfordringer som yemenitter på flugt.
På trods af de store humanitære behov har UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, kun modtaget 12 procent af de nødvendige midler til indsatsen i Yemen.
Ikke-øremærkede og fleksible bidrag fra de nordiske lande, samt direkte støtte til UNHCR’s arbejde i Yemen fra Sverige og Island, har derfor været afgørende for at organisationen kan håndtere de voksende humanitære behov i en konflikt, der i høj grad forbliver overset og underfinansieret.
“I takt med at den humanitære krise i Yemen bliver mere og mere alvorlig, styrker nordiske bidrag UNHCR’s kapacitet til at sikre tag over hovedet, beskyttelse og nødhjælp til de mange fordrevne,” siger Henrik M. Nordentoft, UNHCR’s Repræsentant i de nordiske og baltiske lande, og tilføjer:
“Selvom den humanitære krise i Yemen er en af verdens største, er vores arbejde stærkt underfinansieret. Ikke-øremærket finansiering er derfor helt essentiel for vores mulighed for at levere den afgørende nødhjælp og beskyttelse.”
Indtil sin død arbejdede Nabihas mand som sygeplejerske og lærte hende de grundlæggende færdigheder inden for faget. Nabiha arbejder nu både på den lokale sundhedsklinik og som husholderske og kæmper for at forsørge sin mor og sine børn.
Efterhånden som den humanitære krise i Yemen er blevet værre, har UNHCR udvidet sit såkaldte cash assistance-program for fordrevne i landet. I modsætning til Nabiha, har 92 procent af yemenitterne på flugt ingen indkomst og er afhængige af nødhjælp, såsom kontant støtte fra UNHCR, for at overleve. Hvert år uddeler UNHCR nu kontant støtte til over en million mennesker i Yemen.
Udover kontant støtte sikrer UNHCR tag over hovedet til de yemenitter, der er blevet fordrevet fra deres hjem, og tilbyder psykosocial støtte og anden hjælp for at beskytte kvinder og børn og forebygge vold.
“Jeg ønsker for mine børn, at de kan klare sig selv,” siger Nabiha og fortsætter:
“De er dygtige i skolen. Jeg vil, at de skal kunne forsørge sig selv, når jeg dør. Jeg ønsker, at de får et bedre liv – bedre end mit.”
Danmark som donor til UNHCR
Danmark er blandt UNHCR’s top ti-donorer og har i 2021 bidraget med 101,2 millioner USD. Cirka 34 procent er ikke-øremærket, hvilket gør det muligt for UNHCR at reagere hurtigt på nødsituationer og underfinansierede kriser.
Finland som donor til UNHCR
Finland er en vigtig partner for UNHCR og har i 2021 bidraget med 26,6 millioner USD. Cirka 31 procent er ikke-øremærket, hvilket gør det muligt for UNHCR at reagere hurtigt på nødsituationer og underfinansierede kriser.
Island som donor til UNHCR
Island har i 2021 bidraget med 1,9 millioner USD til UNHCR, heraf 500.000 USD som ikke-øremærket støtte. Ikke-øremærkede bidrag gør det muligt for UNHCR at reagere hurtigt på nødsituationer og underfinansierede kriser.
Derudover har Island bidraget med cirka 383.000 USD til UNHCR’s arbejde i Yemen i 2021-2022.
Norge som donor til UNHCR
Norge er blandt UNHCR’s top ti-donorer og har i 2021 bidraget med 107,4 millioner USD. 74 procent er ikke-øremærket, hvilket gør det muligt for UNHCR at reagere hurtigt på nødsituationer og underfinansierede kriser. Hermed var Norge den største donor af ikke-øremærket finansiering i 2021.
Sverige som donor til UNHCR
Sverige er blandt UNHCR’s top ti-donorer og den største flerårige donor af ikke-øremærket finansiering. Sverige har i 2021 bidraget med 122,9 millioner USD til UNHCR, hvoraf 61 procent er ikke-øremærket, hvilket gør det muligt for UNHCR at reagere hurtigt på nødsituationer og underfinansierede kriser.
Derudover har Sverige bidraget med over 2 millioner USD til UNHCR’s arbejde i Yemen i 2021-2022. Den 6. marts 2022 var Sverige, sammen med Schweiz og FN, vært for en international konference for at sikre fortsat støtte til den humanitære krise i Yemen.
Del på Facebook Del på Twitter