Krisen for de syriske flygtningebørn

En ny UNHCR rapport om syriske flygtningebørn fra Libanon og Jordan viser udbredt psykiske lidelser, mange børn der bor alene eller adskilt fra deres forældre, mange børn der ikke går i skole og udbredt ulovligt børnearbejde.

En syrisk flygtning, der bor i Amman, Jordan, viser hendes sår datter fik efter hun blev ramt af en nabo.

En syrisk flygtning, der bor i Amman, Jordan, viser hendes sår datter fik efter hun blev ramt af en nabo.
© Crisis Syria refugee children

En ny UNHCR rapport om syriske flygtningebørn fra Libanon og Jordan viser udbredt psykiske lidelser, mange børn der bor alene eller adskilt fra deres forældre, mange børn der ikke går i skole og udbredt ulovligt børnearbejde.

Rapporten “The Future of Syria- Refugee Children in Crisis”, som bliver udgivet i dag, er den første tilbundsgående undersøgelse af UNHCR om de syriske flygtningebørn siden konflikten brød ud i marts 2011. Rapporten fortæller blandt andet om opsplitninger af familier og at børn ofte er husholdningernes primære forsørgere. Mere end 70.000 syriske flygtningefamilier lever uden deres fædre – og mere end 3.700 flygtningebørn er uledsagede eller adskilte fra begge deres forældre.

”Hvis vi ikke handler hurtigt, vil en hel generation af uskyldige blive ofre for en forfærdelig krig,” siger FN’s højkommissær for flygtninge, António Guterres.

Den to et halvt år lange konflikt har efterladt dybe fysiske og psykiske ar hos de forsvarsløse børn. I det første halve år af 2013, blev 741 syriske flygtningebørn sendt på hospitalet i Libanon og behandlet for skader. Mere end 1000 børn i Za’atari lejren i Jordan er blevet behandlet for skader som følge af krigen over det seneste år.

Vrede og andre følelsesmæssige reaktioner var også udbredte. Adskillige flygtningedrenge udtrykte i fokusgruppeinterviews ønske om at vende tilbage til Syrien for at kæmpe. Forskerne hørte også om drenge, som blev trænet i kamp som forberedelse til at vende tilbage til Syrien.

Utallige flygtningefamilier er så fattige, at de er nødt til at sætte deres børn til at arbejde for at sikre familiens overlevelse. I såvel Jordan som Libanon fandt forskerne børn helt ned til syv år, der arbejdede mange timer og var underbetalte – nogle gange under farlige og udnyttelsesagtige forhold. I Za’atari flygtningelejren i Jordan, arbejder der børn i de fleste af de 680 forretninger. I en undersøgelse i 11 ud af 12 distrikter i Jordan viser det sig, at næsten halvdelen af alle husstande overlever delvist eller fuldstændigt af de penge, som deres børn tjener.

UNHCR undersøgelsen viser, at de mange flygtningebørn oplever et smertefuldt liv i isolation, eksklusion og usikkerhed. 29 procent af de interviewede børn sagde, at de kun forlader hjemmet en gang om ugen eller mindre. Hjemmet er ofte en proppet lejlighed, en midlertidig bolig eller et telt.

“Verden må gøre noget for at redde en generation af traumatiserede, isolerede og lidende syriske børn fra en katastrofe,” siger Angelina Jolie, særlig udsending for UNHCR.

Rapporten indeholder utallige udsagn fra børn:

“Vores liv er ødelagte. Vi går ikke i skole og uden uddannelse har vi ingenting. Vi bevæger os mod udslettelse,” siger Nadia, en nyankommen flygtning i Jordan.

Rapporten viser, at størstedelen af de syriske flygtningebørn ikke har adgang til skole. Mere end halvdelen af alle syriske børn i skolealderen går ikke i skole. I Libanon, vurderer man, at omkring 200.000 syriske børn i skolealderen vil være uden skolegang ved udgangen af året.

Et andet skræmmende symptom på krisen er det enorme antal børn født i eksil, der ikke har en fødselsattest. Fødselsattester er et afgørende dokument i kampen for at undgå statsløshed. En nylig UNHCR rapport om fødselsregistrering i Libanon afslørede, at 77 procent af 781 flygtningespædbørn ikke havde en officiel fødselsattest. Mellem januar og oktober 2013 blev der kun udstedt 68 fødselsattester i Za’atari lejren.

Rapporten viser det enorme arbejde, som FN, NGO’er værtsregeringer og flygtninge selv lægger i at ændre de smertefulde forhold, som flygtningebørnene står overfor. Finansiel hjælp til flygtningefamilierne bliver tilbudt fra UNHCR for at hjælpe familier i nød. Rapporten viser desuden de forskellige kreative tiltag, som UNHCR, UNICEF, Save the Children og andre NGO’er tager for at give børnene en chance for at vende tilbage til deres uddannelse. Generelt går generøsiteten og venligheden fra værtssamfundenes side igen, når indsatserne bliver vurderet.

Der er mere end 1,1 million syriske flygtningebørn, og størstedelen lever i nabolandene.

“Denne skamfulde milepæl på konflikten må skaffe mere end bare overskrifter,” forlanger Guterres og Jolie og beder om støtte til Syriens nabolande, så de kan holde deres grænser åbne, forbedre deres serviceydelser og støtte værtssamfundene. De appellerer også til, at lande længere væk fra Syrien tilbyder genbosætning og humanitære opholdstilladelser til folk, der føler sig usikre i eksil og familier med alvorligt sårede børn

Efter næsten 1000 dages konflikt er meningen med rapporten at sørge for at sætte fokus på de lidelser de syriske flygtningebørn gennemgår. Resultaterne bliver præsenteret på adskillige måder på et multimedie-site (www.unhcr.org/futureofsyria), der indeholder billeder, vidoer og citater og statistikker, der er nemme at dele på de sociale medier. Nogle af videoerne er blevet lavet med GoPro kameraer, der fulgte børn i Za’atari lejren. Siden appellerer direkte til folk om at dele børnenes historier, at overveje at donere og skrive solidaritetsbeskeder, der vil blive delt med de syriske flygtningebørn.