I en ny rapport, “Coming Together for Refugee Education”, der udkommer i dag, forudser UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, at medmindre verdenssamfundet handler hurtigt og modigt for at bekæmpe COVID-19’s katastrofale indvirkning på flygtninges uddannelse, vil fremtiden for millioner af unge flygtninge, der lever i nogle af verdens mest udsatte samfund, blive […]
Schoolgirls smile at the camera at Vahdat school in Isfahan, Iran. ; Teenage sisters, Parissa and Parimah, arrived in Iran with their family 10 years ago from Herat in Afghanistan. When the Taliban threatened to abduct girls who went to school their father, Besmellah, decided it was time to leave. In Iran, Besmellah works as a construction work to support his wife Halime and all nine of his children and saves money to be able to send his daughters to school. After the 2015 decree by Iran’s Supreme Leader to allow all children regardless of their documentation status to go to school, Parissa and Parimah enrolled at Vahdat Primary School – the first time they have been able to get a formal education. The sisters study alongside their Iranian classmates and follow the national curriculum.
I en ny rapport, “Coming Together for Refugee Education”, der udkommer i dag, forudser UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, at medmindre verdenssamfundet handler hurtigt og modigt for at bekæmpe COVID-19’s katastrofale indvirkning på flygtninges uddannelse, vil fremtiden for millioner af unge flygtninge, der lever i nogle af verdens mest udsatte samfund, blive yderligere truet. Rapportens data er baseret på indskrivningstal for skoleåret 2019.
Mens børn i alle verdens lande kæmper med COVID-19’s konsekvenser for deres uddannelse, fastslår rapporten, at flygtningebørn har været særligt hårdt ramt. Før pandemien var der dobbelt så stor risiko for, at et flygtningebarn ikke gik i skole sammenlignet med et barn uden flygtningebaggrund. Forskellen ser ud til at vokse – mange har måske ikke mulighed for at fortsætte deres studier pga. skolelukninger, problemer med at betale skolepenge, uniformer eller bøger, manglende adgang til teknologi, eller fordi de er tvunget til at arbejde for at kunne hjælpe med at forsørge deres familie.
”Halvdelen af verdens flygtningebørn gik allerede ikke i skole før,” siger Filippo Grandi, FN’s Flygtningehøjkommissær. ”Efter alt det, som de har gennemlevet, kan vi ikke også frarøve dem deres fremtid ved at nægte dem en uddannelse. Selvom pandemien har medført enorme udfordringer, kan vi med mere international støtte til flygtninge og deres værtslande finde innovative måder til at fastholde de senere års vigtige fremskridt inden for uddannelse af flygtninge.”
Uden yderligere støtte risikerer vi, at vigtige fremskridt med at øge adgangen til skoler, universiteter og erhvervsuddannelser bliver rullet tilbage – i nogle tilfælde permanent – hvilket vil gøre det meget vanskeligt at opnå Verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse til alle.
I et stærkt afsluttende indlæg i rapporten siger fodboldspiller Mohamed Salah, Goodwill Ambassadør for Vodafone Foundation og UNHCR’s Instant Network Schools Partnerskab: ”Det at sikre kvalitetsuddannelse i dag betyder mindre fattigdom og lidelse i morgen. Medmindre alle udfylder deres rolle, vil generationer af børn – millioner af dem i nogle af verdens fattigste lande – gå en dyster fremtid i møde. Men hvis vi arbejder sammen som et hold, i fællesskab, kan vi give dem den chance, de fortjener, for at få en værdig fremtid. Lad os ikke misse den mulighed.”
Rapportens 2019-data er baseret på rapporteringer fra tolv lande, der huser mere end halvdelen af verdens flygtningebørn. Mens 77 procent af flygtningebørn kommer i grundskole, er kun 31 procent indskrevet på en ungdomsuddannelse. Og kun 3 procent af unge flygtninge har adgang til en videregående uddannelse.
Selvom tallene ligger langt under det globale gennemsnit, er der fremskridt at spore i statistikkerne. Titusinder af nye flygtningebørn blev sikret adgang til en ungdomsuddannelse – en stigning på 2 procent i 2019 alene – men COVID-19 pandemien truer nu denne udvikling og andre afgørende fremskridt. Særligt for flygtningepiger er truslen alvorlig.
Flygtningepiger har allerede ringere adgang til skolegang og uddannelse end drenge, og der er 50 procent mindre sandsynlighed for, at de går i skole, når de når frem til ungdomsuddannelsen. Baseret på UNHCR’s data har Malala-fonden estimeret, at halvdelen af de flygtningepiger, der inden pandemien var i gang med en ungdomsuddannelse, ikke vil vende tilbage, når klasselokalerne åbner igen denne måned. I lande, hvor flygtningepigers samlede deltagelse i ungdomsuddannelse allerede var under 10%, er der risiko for, at alle pigerne dropper helt ud. Det er en dyster prognose, som kan have indflydelse på de kommende generationer.
”Jeg er særligt bekymret for konsekvenserne for flygtningepiger. Uddannelse er ikke kun en menneskeret, det bringer også vigtig beskyttelse og økonomiske muligheder for flygtningepigerne, deres familier, og deres lokalsamfund. Det internationale samfund har ganske enkelt ikke råd til at mislykkes med at give dem de muligheder, som en uddannelse skaber,” siger Grandi.
Tilpasningen til de begrænsninger, som COVID-19 har medført, har været særlig hård for de 85 procent af verdens flygtninge, der bor i fattige udviklingslande. Mobiltelefoner, tablets, bærbare computere, internetdækning, ja selv radioer er ofte vanskeligt tilgængelige for flygtninge.
UNHCR, regeringer og partnere arbejder hårdt på at dække de enorme behov og sikre flygtningebørns fortsatte adgang til skolegang og uddannelse under pandemien via online-læring, brug af tv og radio samt ved at støtte lærere og forældre, så de kan hjælpe børnene, samtidigt med at de overholder de officielle sundhedsretningslinjer.
Rapporten fortæller om, hvordan familier, lokalsamfund og regeringer samarbejder for at sikre skolegang til flygtningebørn. Den giver positive eksempler på regeringer, der har lovsikret flygtningebørns ret til at gå i offentlige skoler, eksempelvis i Ecuador og Iran. Uddannelsesministeren i Egypten giver eksempler på digital innovation, og en flygtningefamilie i Jordan fortæller, hvordan de har haft glæde af online-undervisning. Da halvdelen af verdens flygtninge bor i byområder, er det vigtigt, at byer byder flygtninge varmt velkommen – borgmesteren i Coventry i Storbritannien deler sine erfaringer med, hvordan byen har håndteret situationen, og hvorfor det giver mening.
Rapporten opfordrer regeringer, den private sektor, civilsamfundet og andre vigtige aktører til at gå sammen om at finde løsninger, der styrker nationale uddannelsessystemer og giver flygtningebørn adgang til certificeret uddannelse, og betoner vigtigheden af tilstrækkelig finansiering. Uden handling risikerer vi at tabe en hel generation af flygtningebørn, der er blevet frataget deres uddannelsesmuligheder, advarer rapporten.
Truslen mod flygtninges adgang til skolegang og uddannelse handler desværre ikke kun om COVID-19. Angreb på skoler er en barsk, men stadig hyppigere realitet. Rapporten fokuserer på Afrikas Sahel-region, hvor voldelig konflikt har ført til nedlukning af over 2.500 skoler, hvilket har haft negative konsekvenser for 350.000 elevers muligheder for at gå i skole.
Del på Facebook Del på Twitter
