Freelancejournalist, jurist og entreprenør
Behrang Kianzad blev født den 8. august 1979 i Iran. Han kom til Sverige som uledsaget flygtningebarn i 1993. I dag arbejder han som freelancejournalist, forfatter og debattør.
Kianzad har blandt andet skrevet klummer og artikler for de svenske aviser Aftonbladet, Expressen, Svenska Dagbladet og Dagens Nyheter, men har også optrådt i internationale medier for blandt andre TIME Magazine. Han har især været aktiv i debatten vedrørende spørgsmål om migration, integration, multikulturalisme og jura.
Radiomediet har også altid betydet meget for svenskiraneren, som har arbejdet både med forbrugsstof for P1 og været vært på Radio AF. Kianzad har også været pressechef for organisationerne ’Ungdom mod racisme’ og ’Musikere mod racisme’.
Sammen med journalisten Lasse Sandström skrev han i 2008 bogen ’Sandhedens mange nuancer’, der handler om, hvordan journalistikken skal afspejle mangfoldigheden i samfundet. Bogen er blevet pensumlitteratur på flere af de svenske journalistuddannelser.
Del på Facebook Del på Twitter