Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis syriske flygtninge presses hjem for tidligt, skriver UNHCR i debatindlæg hos Altinget.dk
Den syriske flygtning Talal og hans 3-årige søn Ahmed har boet i Zouq Bhannine i Libanon siden 2014. Knap 5,7 millioner syriske flygtninge bliver huset af Syriens nabolande. © UNHCR/Andrew McConnell
Dette debatindlæg blev bragt 3. april 2019 på Altinget.dk
Er det trygt for syriske flygtninge at vende hjem? lyder spørgsmålet, der i den senere tid er blevet stillet af adskillige stemmer i den politiske og offentlige debat i Danmark, og nu af Altinget.
Svaret er fortsat nej, i hvert fald ikke endnu. Når ganske få syriske flygtninge er vendt tilbage fra nærområderne, har det været deres egen frie beslutning, eksempelvis drevet af stærke ønsker om at blive genforenet med familiemedlemmer. Men hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt syriske flygtninge fortsat har behov for beskyttelse, så er det UNHCR’s utvetydige vurdering, at forholdene endnu ikke er tilstrækkeligt sikre og bæredygtige nok, til at syriske flygtninge generelt kan begynde at vende tilbage. Præcis som adskillige andre debattører har argumenteret for i de forgangne uger hos Altinget.
Men i stedet for at sætte punktum her, så lad os zoome ind på et par enkelte konkrete forbedringer og tiltag, der er nødvendige for at skabe en situation, hvor syriske flygtninge i større tal kan begynde at vende hjem.
Der er brug for at sikre både den juridiske og fysiske sikkerhed for flygtninge og internt fordrevne, der vender hjem – så de har ægte garantier for, at de ikke risikerer at blive udsat for forfølgelse, trusler, diskrimination eller vilkårlige anholdelser, eksempelvis for at have forladt Syrien illegalt eller for at have søgt asyl i et andet land.
Millioner af syrere har nu levet i årevis i eksil. De må have vished for, at ændringer i deres personlige og civile status, såsom ægteskaber og skilsmisser, vil blive anerkendt – og at børn, der er født i eksil, kan få adgang til syrisk statsborgerskab, så de ikke risikerer at blive statløse.
En situation, hvor syriske flygtninge presses hjem for tidligt, kan have alvorlige konsekvenser – ikke kun for den enkelte flygtning eller familie – men det risikerer at have en ødelæggende indvirken på den skrøbelige stabilitet i Syrien og hele regionen.
Der er udfordringer med ødelagte hjem og generhvervelse af jord og ejendom, der skal findes løsninger på – og hjemvendte syrere skal kunne stole på, at de kan få adgang til helt basale forhold som eksempelvis lægehjælp og skolegang.
Det internationale samfund forsøger på flere niveauer at finde løsninger på situationen i Syrien. UNHCR følger udviklingen nøje, så vi er klar til at hjælpe og assistere, når flygtninge igen kan vende hjem under trygge rammer. Og vi yder rådgivning og vejledning om de skridt, der skal tages for at nå dertil. Det gør vi på baggrund af vores mere end 60 års erfaring og ekspertise med at håndtere flygtningekriser overalt i verden – det er den vigtige og centrale rolle, som FN’s medlemslande har betroet os.
Og vores erfaringer taler et tydeligt sprog: Det er nødvendigt med en realistisk tilgang og en anerkendelse af, at der er tale om en kompliceret og langvarig proces, der skal ske i det rette tempo. Koordineret, trygt og ordentligt. Og afgørende for en vellykket repatriering er, at den er baseret på frivillighed.
En situation, hvor syriske flygtninge presses hjem for tidligt, kan have alvorlige konsekvenser – ikke kun for den enkelte flygtning eller familie – men det risikerer at have en ødelæggende indvirken på den skrøbelige stabilitet i Syrien og hele regionen.
Det, der har udviklet sig til den største flygtningekrise i årtier, udspiller sig ikke i Danmark, ej heller i Europa, men i Syriens nabolande.
Faktum er, at spørgsmålet om syriske flygtninges hjemvenden ikke bør ses alene i en snæver, dansk kontekst. Grænsebomme, nødbremser og paradigmeskift ændrer ikke på, at den komplekse syriske flygtningesituation må betragtes i et større, internationalt perspektiv. For det, der har udviklet sig til den største flygtningekrise i årtier, udspiller sig ikke i Danmark, ej heller i Europa, men i Syriens nabolande. I løbet af krigens nu mere end otte år har de og deres befolkninger løftet klart det største ansvar for at yde beskyttelse til de mange syrere, der er blevet tvunget fra deres hjem og deres land.
Så det spørgsmål, vi alle bør stille os, er ikke hvorvidt eller hvornår nogle tusinde flygtninge i Danmark kan vende hjem – men hvordan vi kan sikre en bæredygtig og sikker løsning på sigt for de 6,2 millioner internt fordrevne i Syrien, og de næsten 5,7 millioner syriske flygtninge, der lige nu bliver huset i Tyrkiet, Libanon, Jordan, Irak og Egypten.
Og førend vi har et svar, må det internationale samfund stå last og brast med nærområderne – gennem den vitale økonomiske støtte, hvor Danmark kan være stolt af sine generøse bidrag, men også ved på forbilledlig vis at fortsætte med at yde syriske flygtninge den beskyttelse og tryghed, de har behov for.
Læs også UNHCR: Syrien er for farligt at vende hjem til, debatindlæg bragt på Altinget.dk 21. marts 2019.
Del på Facebook Del på Twitter
