Syrien står ved en skillevej – mellem fred og krig, stabilitet og lovløshed, genopbygning eller yderligere ødelæggelse.
Efter 14 års konflikt giver den seneste udvikling håb om, at lidelserne for det syriske folk endelig kan ende, og at verdens største flygtningekrise kan bevæge sig mod en retfærdige løsning.
Der er en bemærkelsesværdig mulighed for, at Syrien kan bevæge sig mod fred, og at det syriske folk kan begynde at vende hjem. Men da situationen stadig er usikker, vurderer millioner af flygtninge netop nu nøje, hvor sikkert det er at vende tilbage. Nogle er ivrige, mens andre er tøvende.
UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, anbefaler at fastholde fokus på hjemvendelsesspørgsmålet. Det vil kræve både tålmodighed og årvågenhed, i håb om at udviklingen på jorden vil tage en positiv drejning, så frivillig, sikker og holdbar hjemvenden kan finde sted, og flygtningene kan træffe informerede beslutninger.
Om parterne i Syrien prioriterer lov og orden vil spille en stor rolle i disse beslutninger. En overgang, der respekterer alle syreres rettigheder, liv og ambitioner – uanset etnicitet, religion eller politiske overbevisninger – er afgørende for, at folk vil føle sig trygge.
Efterhånden som situationen udvikler sig, vil vi overvåge udviklingen, engagere os med flygtningesamfund og støtte stater i forhold til frivillig og organiseret hjemvenden.
Lad os heller ikke glemme, at behovene i Syrien stadig er enorme. Med ødelagt infrastruktur, mere end 90 % af befolkningen, der er afhængig af humanitær hjælp, og en vinter, der nærmer sig med hastige skridt, kræves der hastig assistance – herunder husly, mad, vand og varme. UNHCR er rede til at levere denne hjælp og opfordrer alle parter til at facilitere dette.
Vi opfordrer også donorer til at sikre, at UNHCR og dets partnere har de nødvendige ressourcer til hurtigt og effektivt at kunne hjælpe, også i nabolandene, der stadig huser millioner af flygtninge. Disse lande har brug for international støtte for at opretholde deres ekstraordinære solidaritet og generøsitet. Og ressourcer skal stilles til rådighed så fleksibelt som muligt for at sikre, at hjælpen når hen de steder, hvor den er mest nødvendig.
UNHCR er klar til at støtte syrere, uanset hvor de er. Vi opfordrer alle parter til at handle nu for at sikre, at dette øjeblik bliver et vendepunkt mod håb og genopretning samt varig fred og stabilitet for det syriske folk.
Pressekontakt:
I København: Andreas Fløistrup, [email protected], +45 28 15 72 28
Del på Facebook Del på Twitter