Dette er en opsummering af det, der blev sagt af UNHCR’s Regionale Direktør for Europa, Philippe Leclerc – til hvem citatet kan tilskrives – ved dagens pressebriefing i Palais des Nations i Geneve.
Halyna står i sit beskadigede hus i landsbyen Shevchenkove. Huset bliver repareret med byggematerialer leveret af UNHCR.
© UNHCR/Alina Kovalenko
© © UNHCR/Alina Kovalenko
Efter to års krig i fuld skala i Ukraine er fremtiden fortsat usikker for de millioner af fordrevne der lever midt i massive ødelæggelser, vedvarende beskydninger og missilangreb over hele landet.
Mens krigen fortsætter, forbliver de humanitære forhold alvorlige inde i Ukraine, hvor omkring 40 procent af befolkningen har brug for humanitær hjælp og beskyttelse. For mange er det ikke første gang, de står over for krig og fordrivelse, da denne uge også markerer 10-årsdagen for udbrud af krigen i det østlige Ukraine.
Der er i øjeblikket næsten 6,5 millioner flygtninge fra Ukraine, der er flygtet ud over landets grænser, mens omkring 3,7 millioner mennesker er tvunget på flugt inde i Ukraine.
Ifølge foreløbige resultater fra en ny undersøgelse foretaget af UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, ønsker flertallet af de ukrainske flygtninge og internt fordrevne, der blev interviewet (henholdsvis 65 og 72 procent), stadig at vende hjem en dag. Dog er andelen faldet, da flere udtrykker usikkerhed på grund af den fortsatte krig.
UNHCR’s undersøgelse, “Lives on Hold: Intentions and perspectives of refugees, refugee returnees and internally displaced peoples from Ukraine,” er baseret på interviews foretaget i januar og februar i år, med omkring 9.900 ukrainske flygtninge, internt fordrevne og hjemvendte husstande eller familier inde i og uden for landet.
De fordrevne, der blev adspurgt, nævnte den vedvarende usikkerhed i Ukraine som den primære faktor for ikke at vende tilbage, mens andre bekymringer inkluderede mangel på økonomiske muligheder og boliger. En nøgleprioritet for UNHCR er at reparere huse i Ukraine, så folk kan forblive i deres hjem. Mere end 27.500 hjem er blevet repareret indtil nu. Imidlertid rapporterede mere end halvdelen af de interviewede flygtninge, der er vendt tilbage til Ukraine, at der var færre jobmuligheder, end de havde forventet.
Det er bekymrende, at undersøgelsen viser, at en betydelig del af de ukrainske flygtninge der blev adspurgt (omkring 59 procent), oplyste at de måske vil føle sig tvunget til at vende hjem, selvom det ikke er deres foretrukne valg i lyset af den fortsatte krig, hvis de bliver ved med at møde udfordringer i værtslande hvor de opholder sig, primært relateret til arbejdsmuligheder og deres juridiske status.
Tidligere rapporter indikerer også, at flygtninge med særlige behov og sårbarheder, herunder ældre og personer med handicap, også overvejer at vende tilbage, primært på grund af tilsyneladende mangel på alternativer.
Denne flygtningekrise er kendetegnet ved en høj grad af familier, der er blevet splittet – da mange mandlige familiemedlemmer forbliver i Ukraine, hvilket ofte skaber udfordringer for dem, der er tvunget til at flygte fra landet og dem, der er blevet tilbage uden familiestøtte. Denne rapport afslører, at familiens genforening har været en hovedårsag for flygtninge, der er vendt hjem permanent.
Flere flygtninge foretager nu kortvarige besøg til Ukraine (omkring 50 procent sammenlignet med 39 procent sidste år) hovedsageligt for at besøge familiemedlemmer, men også for at tjekke op på ejendomme. Som angivet i UNHCR’s Position on Voluntary Returns to Ukraine, kan sådanne besøg i sidste ende hjælpe med at gøre det nemmere at træffe fuldt informerede beslutninger om langsigtet tilbagevenden, når forholdene tillader det.
UNHCR opfordrer værtslande til at opretholde en fleksibel tilgang til flygtninges kortvarige besøg i Ukraine, og at flygtninges juridiske status og tilhørende rettigheder i et værtsland ikke påvirkes af besøg, der varer mindre end tre måneder. Beskyttelsen af flygtningene og opfyldelse af deres behov skal sikres, indtil de frivilligt og varigt kan vende hjem i sikkerhed og værdighed.
Så længe krigen fortsætter, har flygtninge, internt fordrevne og krigsramte mennesker, der er forblevet i frontlinjeområder, brug for akut støtte. Mens menneskers modstandskraft forbliver stærk, og genopbygningsindsatser er godt i gang på mange områder, skal de fortsat støttes – i modsat fald kan det få konsekvenser for beskyttelsen af og modstandskraften blandt ukrainerne.
UNHCR appellerer om 993,3 millioner dollars – 599 millioner dollars til indsatsen inden for Ukraines grænser og resten til støtte for flygtninge i værtslande. Indsatserne i Ukraine er i øjeblikket kun 13 procent finansieret. Medmindre der modtages rettidig finansiering, kan vi i UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, være nødt til at skære ned på essentielle aktiviteter i Ukraine og i nabolande.
Befolkningen i Ukraine, der på daglig basis lever med konsekvenserne af denne krig, må ikke blive glemt. Vi har set en massiv bølge af solidaritet med og støtte til Ukraine, og denne meget nødvendige støtte må ikke stoppe nu.
I sidste måned appellerede FN og partnere samlet om et beløb på 4,2 milliarder dollars for at støtte krigsramte samfund i Ukraine og ukrainske flygtninge samt deres værtssamfund i regionen i løbet af 2024. Samlet set planlægges med at støtte omkring 10,8 millioner mennesker i Ukraine og regionen.
FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Indsatser (OCHA) koordinerer indsatserne inde i Ukraine. Denne humanitære behovs- og responsplan anmoder om 3,1 milliarder dollars til 2024 og sigter mod at nå 8,5 millioner mennesker.
UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, koordinerer den regionale flygtningeresponsplan (RRP), som anmoder om 1,1 milliarder dollars og sigter mod at nå 2,3 millioner flygtninge, der opholder sig i regionen og værtssamfund.
UNHCR’s rapport, “Lives on hold: Intentions and Perspectives of Refugees, Refugee Returnees and IDPs from Ukraine #5 Summary Findings,” er tilgængelig her.
Del på Facebook Del på Twitter
