© UNHCR
Interview med danske Maja Lazić, souschef for Verdensbankens og UNHCR’s Fælles Datacenter, Joint Data Center on Forced Displacement, i København, om arbejdet og ambitionerne i det innovative partnerskab – og om, hvordan data og analyser konkret kan bidrage til at forbedre indsatsen over for flygtninge og fordrevne globalt.
Kan du først og fremmest forklare, hvad Det Fælles Datacenter er?
“Det er en meget unik konstruktion med to internationale institutioner, Verdensbanken og UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, der er gået sammen i et praktisk og fokuseret partnerskab. Det Fælles Datacenter fokuserer udelukkende på at forbedre indsamlingen, analysen og anvendelsen af socioøkonomiske data og dokumentation om flygtninge og andre fordrevne personer.
Mens partnerskabet mellem UNHCR og Verdensbanken startede, længe før Det Fælles Datacenter blev etableret, er dette et praktisk samarbejde, hvor vi samler vores tekniske og økonomiske ressourcer. Vi arbejder sammen som ét team, hvor halvdelen af personalet fra Verdensbanken og den anden halvdel fra UNHCR sidder sammen i København. På den måde fungerer vi som en satellit mellem Verdensbanken og UNHCR, der arbejder semi-uafhængigt, men alligevel tæt integreret.”
Hvad er det for data-mangler, som Det Fælles Datacenter forsøger at adressere og udfylde?
“Der er nogle gange en forestilling om, at flygtninge og internt fordrevne befinder sig i midlertidige situationer, og at de snart skal hjem, men meget ofte er mennesker tvunget på flugt langvarigt. I nogle af kriserne i de sidste 20-30 år – jeg tænker på Kenya, Sudan, Afghanistan og Somalia – har mennesker været tvunget på flugt i årtier.
Meget ofte er de fordrevne i disse situationer statistisk “usynlige”, da de ikke er repræsenteret i socioøkonomiske data. Det drejer sig ikke kun om flygtninge, der er flygtet fra deres lande, men også internt fordrevne, der flygter inden for deres egne lande og aldrig krydser en international grænse. At have kvalitetsdata om disse grupper og den lokalbefolkning, de bor iblandt, er nøglen til at forstå disse situationer, sårbarhederne og mulighederne for at forbedre livet for flygtninge, internt fordrevne og lokalbefolkninger.”
Og hvordan kan disse data i praksis hjælpe mennesker på flugt?
“De kan hjælpe både i forhold til den direkte respons og til det langsigtede udviklingsarbejde. Socioøkonomiske data af høj kvalitet er en hård valuta, der er med til at præge og forme de programmer og politikker, der udarbejdes af regeringer samt af udviklingsorganisationer og humanitære organisationer som UNHCR.
Disse data giver indsigt i, hvordan vi kan forbedre livet for mennesker på flugt og lokalbefolkningen, når det kommer til sundhed, uddannelse, velfærd og beskyttelse. De kan bidrage til at undgå omkostningstunge parallelle humanitære og udviklingssystemer samt øge disse menneskers selvhjulpenhed, så de bedre kan forsørge dem selv og deres familier. Med disse data kan vi forstå og argumentere for omkostninger og fordele ved at udvide nationale systemer og tjenester til flygtninge og andre på flugt, eller hvad det vil kræve at finde løsninger på deres situationer.
Ofte lever flygtninge uden for de nationale systemer og overlever gennem humanitær bistand eller indkomst fra uformelt eller ulovligt arbejde. Ved hjælp af data og analyser kan vi identificere deres kompetencer og forstå, hvordan deres liv kunne forbedres, hvis de fik lov til at bidrage til samfundet.
I Colombia gav regeringen for eksempel en lille gruppe venezuelanere ret til at arbejde og adgang til basale tjenester. De gennemførte derefter en undersøgelse af effekten. Efter at de kunne konstatere, at Colombia nød godt af den økonomiske integration af disse flygtninge, besluttede regeringen at give tilladelser til alle venezuelanere, der var flygtet fra deres land og ankommet til Colombia.”
Hvad er fordelen ved at kombinere ekspertisen fra Verdensbanken og UNHCR?
“UNHCR har tæt kontakt til flygtninge og fordrevne. UNHCR er til stede på frontlinjen, har overblikket over disse situationer og indsigt i de politikker og rammer, der styrer og adresserer beskyttelsen af mennesker, der er tvunget på flugt. Verdensbanken har på den anden side ekspertisen inden for data og analyse, og de er ekstremt gode til at anvende denne ekspertise i en udviklingssammenhæng. Når du kombinerer de to institutioners viden, kompetencer og ekspertise, har du et stærkt lederskab og en praktisk tilgang.
Verdensbanken lancerede for nylig deres årlige World Development Report “Migration, refugees and societies”, og for første gang nogensinde omfattede temaet mennesker på flugt med en anerkendelse af, at det er en af de udfordringer, der skal adresseres i udviklingsarbejdet. Dette er enormt vigtigt.”
Kan du pege på et konkret eksempel og et konkret sted i verden, hvor data er blevet brugt på denne måde?
“Tchad er et meget interessant eksempel. I Tchad har de inkluderet flygtninge i deres nationale kortlægning og statistik siden 2018, altså før Det Fælles Datacenter blev etableret. I dataanalysefasen anmodede de om støtte fra Verdensbanken og UNHCR til at hjælpe dem med at bruge data til effektivt at kombinere udviklingsprogrammer og humanitære programmer. Tchad er et af de fattigste lande i verden – omkring halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Derudover huser de over 1 million flygtninge og internt fordrevne, som står over for lignende udfordringer såsom f.eks. fødevareusikkerhed. Det svarer til ca. 5% af den samlede befolkning i Tchad.
De ønskede at undersøge, hvordan de igangværende udviklingsprogrammer og den humanitære bistand, der kommer ind i landet, kan kombineres på en effektiv måde. Sammen med Verdensbanken og UNHCR assisterede Det Fælles Datacenter med at analysere dataene fra Tchad. Dette resulterede i politiske og programmæssige anbefalinger, som eksempelvis at fjerne begrænsninger på flygtninges fri bevægelighed og åbne for flygtninges adgang til at skabe et levebrød, herunder gennem landbrugsprojekter.
På den måde kan data være med til at præge og forme regeringens politik og de udviklingsprogrammer, der kan forbedre situationen for alle.”
Du har flere gange nævnt, at der indsamles data for både flygtninge og deres værter – hvorfor er det så vigtigt?
“Sammenlignelige data hjælper med til at forstå et samfunds karakteristika. Disse data giver os indblik i socioøkonomiske forskelle og ligheder mellem forskellige befolkningsgrupper. De kan hjælpe med at identificere de mest sårbare, og identificere hvor den humanitære bistand skal målrettes. De kan også være med til at præge og forme udviklingsprogrammer, der omfatter alle befolkningsgrupper. Disse analyser kan også understøtte social samhørighed.
Jeg har tidligere set det gå galt. Lokalbefolkningen, der bor lige op og ned ad flygtninge, som får hjælp fra humanitære organisationer, kan også have brug for hjælp, men kan ikke inkluderes, fordi de ikke er tvunget på flugt.
Da jeg arbejdede i Myanmar, var det meget tydeligt, hvorfor de humanitære organisationer blev angrebet i delstaten Rakhine i 2014. Her kom hjælpen ind i lejrene til de internt fordrevne, der desperat havde brug for den. Men disse lejre lå i en af de fattigste delstater i Myanmar, hvor lokalbefolkningen heller ikke havde ret meget. Så folk i lejrene fik hjælp, det gjorde lokalbefolkningen ikke, hvilket var benzin på bålet i forhold til en allerede ekstremt vanskelig og farlig situation.”
Kan du give et eksempel på, hvilke socioøkonomiske data der indsamles af Det Fælles Datacenter?
“I Etiopien understøttede vi en undersøgelse af flygtninge og lokalbefolkningen, der målte deres levestandard og forbrug. Jeg havde mulighed for at følge dataindsamlerne i Addis Ababa, da de besøgte husstande og her indsamlede data om, hvor mange penge de tjente, hvordan de brugte dem, hvilken slags mad de spiste, hvor meget de betalte for den, hvilke kompetencer de havde, om deres børn gik i skole, hvad de betalte for børnenes skolegang, hvilke sundhedsproblemer de stod over for og meget mere. Det er det, jeg mener med socioøkonomiske data.
Denne form for oplysninger og data hjælper til med at vurdere f.eks. fattigdomsniveauer, så politiske beslutningstagere og udviklingsaktører kan forbedre deres sundheds-, uddannelses- og socialsikringssystemer og tjenester samt deres økonomiske politik.”
Hvor stor interesse for denne type data oplever du?
“Vi oplever stor interesse, for eksempel på det amerikanske kontinent, herunder især Colombia, som jeg allerede har nævnt. Nu ser vi, at andre lande i regionen såsom Honduras, Peru, Brasilien og El Salvador inspireres af den colombianske tilgang. Nogle bruger data til at skabe et oplyst grundlag for politikker, andre begynder at producere deres egne data.
Jeg oplevede også en stor interesse blandt udviklingspartnere, da jeg forrige år var i Den Demokratiske Republik Congo. I ét projekt indsamler vi data om internt fordrevne og lokalbefolkningen. Jeg mødtes med institutioner som EU, det svenske udviklingsagentur og Den Internationale Valutafond, som alle bistår regeringen med dens udviklingsplaner. Da de hørte om den dataindsamling, vi støttede, blev de straks interesserede, da disse data ville give dem mulighed for at overveje, hvordan de kunne udvide deres programmer til at omfatte internt fordrevne. Der er undertiden en forestilling om, at fordi internt fordrevne er statsborgere i landet, medtages de automatisk i nationale data, men for det meste er det ikke tilfældet.
Det er præcis sådan noget, vi ønsker. Vi indsamler ikke data for bare at have dem, men for at den data kan bruges af regeringer, udviklingsorganisationer og andre. Lige nu ser vi øget opmærksomhed omkring flygtninge og fordrevne fra vigtige udviklingsorganisationer som Den Internationale Valutafond, Verdensbankens Internationale Finansieringsinstitution og regionale udviklingsbanker. Så jeg tror på, at feltet er åbnet, og det skal vi udnytte.”
Kan du nævne et væsentligt resultat, som Det Fælles Datacenter indtil nu har opnået?
“Et af vores mål har været at styrke infrastrukturen for dataindsamling om mennesker, der er tvunget på flugt. Vi har de sidste fire år investeret ekspertise og midler i at udvikle statistiske standarder for henholdsvis flygtninge og internt fordrevne. Og nu har den højeste globale myndighed for statistik, FN’s Statistiske Kommission, godkendt anbefalede standarder for indsamling af statistikker om disse mennesker. Det betyder, at vi for første gang har konkrete anbefalinger, der standardiserer, hvordan data om disse grupper indsamles, og det er i høj grad et væsentligt resultat.
Disse statistiske standarder blev udviklet af Ekspertgruppen for statistikker om flygtninge, internt fordrevne og statsløshed, der inkluderer nationale statistiske kontorer fra 57 lande, hvoraf mange huser flygtninge og internt fordrevne. Vi ser virkelig, at toget er sat på skinner og kører.”
I dag kan vi ikke nævne data uden også at berøre privatlivs- og databeskyttelse. Hvordan arbejder I med det i Det Fælles Datacenter?
“Det er et fundamentalt spørgsmål for os, og her kommer komplementariteten mellem Verdensbanken og UNHCR virkelig i spil. Verdensbanken har et bibliotek med mikrodata, der giver adgang til en enorm mængde data. I UNHCR er der indsamlet så mange data, der ikke er blevet delt, netop på grund af bekymringer om databeskyttelse og privatlivets fred.
Det Fælles Datacenter støttede et samarbejde mellem Verdensbanken og UNHCR om at opbygge et bibliotek med mikrodata i UNHCR, og vi hjalp UNHCR med at etablere kapacitet og kompetencer til at organisere, anonymisere og beskytte dataene, før de gøres tilgængelige for omverdenen. Anonymisering er nøglen. Det betyder, at vi skal behandle dataene for at gøre dem sikre at dele, og UNHCR anvender bedste praksis på dette område.”
Hvilken effekt og hvilke resultater håber du på i den nærmere fremtid?
“Vi har øget mængden af socioøkonomiske data og analyser af flygtninge og fordrevne, selv om der stadig er nogle mangler. Jeg så gerne, at regeringer, udviklingsorganisationer og humanitære organisationer bruger den data og dokumentation i højere grad, så vi kan opnå bedre og mere inkluderende programmer og politikker.
For Det Fælles Datacenter betyder det et stærkere fokus på at kommunikere om de data og tilskynde til brugen af dem, invitere flere interessenter til bordet og skabe flere samtaler mellem dem og regeringerne. Dette er ikke kun en opgave for Det Fælles Datacenter, men for alle, der tror på vores mission.”
Du har arbejdet for UNHCR i mange år og i mange forskellige operationer og nødsituationer. Når du nu ser tilbage, kunne du så dengang have brugt de data, du arbejder på nu?
“Åh ja, det kan du tro. Det var faktisk en stærk motivationsfaktor for mig for at søge jobbet i Det Fælles Datacenter. Jeg har været så mange steder og haft så mange forskellige roller med UNHCR over hele verden, hvor jeg mener, at vi kunne have fået mere indflydelse på regeringernes førte politik – og kunne have styrket samarbejdet mellem humanitære organisationer og udviklingsorganisationer i endnu højere grad – hvis vi havde haft den slags data, som Det Fælles Datacenter nu hjælper med at producere.
Det Fælles Datacenter har arbejdet på dette i de sidste fire år, men jeg ville ønske, at vi var startet for tyve år siden. Jeg tror fuldt og fast på, at socioøkonomiske data og analyser kan hjælpe os med at skabe inkluderende politikker og være en drivkraft for løsninger for flygtninge og fordrevne.”
Danmark har siden 2019 været en førende bidragyder til Verdensbankens og UNHCR’s Fælles Datacenter, Joint Data Center on Forced Displacement.
Del på Facebook Del på Twitter
