UNHCR’s Syv Centrale Opfordringer til det kommende Europa-Parlament
Konflikt, vold og forfølgelse tvinger flere og flere mennesker til at flygte fra deres hjem. De fleste af dem bliver i deres eget land eller flygter til et naboland – ikke til EU. Alligevel dør alt for mange desværre stadig undervejs i deres flugt til lands og til søs i deres søgen efter beskyttelse og hjælp. Tilbagesendelser og krænkelser af menneskerettigheder ved grænserne fortsætter også, og mange mennesker, der søger sikkerhed, kan ikke komme ind i Europa.
At blive flygtning er ikke et valg, men det er til gengæld måden vi handler og reagerer på. EU kan spille en ledende rolle i at beskytte flygtninge og give håb til dem, der er tvunget væk fra deres hjem.
Med en fælles respons kan EU-landene håndtere ankomsten af mennesker på en sikker og human måde, der fungerer både for flygtninge og de samfund og lande, der modtager dem.
Ved at støtte lande uden for Europa kan EU også reducere antallet af mennesker, der begiver sig ud på farlige rejser og i stedet hjælpe med at finde langsigtede muligheder og løsninger for flygtninge.
Medlemmer af det kommende EU-parlament har en unik og vigtig mulighed for at:
1. BESKYTTE MENNESKERS RET TIL SIKKERHED OG ASYL
At søge sikkerhed fra krig, konflikt og forfølgelse er en grundlæggende menneskeret. Mennesker skal have lov til at søge asyl, og det må aldrig koste nogen deres liv eller deres værdighed. Tilbagesendelser og krænkelser af menneskerettigheder ved Europas grænser skal stoppe. EU er nødt til at etablere effektive eftersøgnings- og redningsoperationer til søs samt aftaler om, hvor reddede mennesker kan sættes i land.
2. SIKRE HUMANE ASYLPROCEDURER
Grænseprocedurer skal udføres i overensstem- melse med grundlæggende retsprincipper og må ikke føre til tilbageholdelse. Børn bør aldrig tilbageholdes. Alle har ret til passende modta- geforhold og værdig indkvartering. Menneske- rettighederne gælder for alle og skal til enhver tid respekteres. De, der ikke har ret til interna- tional beskyttelse, bør sendes tilbage til deres oprindelsesland efter en retfærdig proces og i overensstemmelse med deres menneskerettig- heder.
3. VISE SOLIDARITET MED LANDE, DER HUSER MANGE FLYGTNINGE
Ansvaret for at modtage og huse mennesker, der søger asyl, kan deles på en retfærdig måde ved at fordele folk fra lande, der modtager sto- re antal, til andre EU-lande. Global solidaritet og støtte til store værtslande for flygtninge uden for EU er også afgørende.
4. STØTTE FLYGTNINGE LANGS FLUGTRUTERNE
Flygtninge står over for talrige udfordringer undervejs på deres flugt herunder fysiske farer, udnyttelse, vold og mangel på basale behov som vand og mad. For at minimere menneskelige lidelser bør EU, så tidligt som muligt, støtte operationer langs flygtningeruter og tilbyde varige og lovlige løsninger til mennesker med behov for beskyttelse.
5. TILBYDE FLYGTNINGE JURIDISKE MULIGHEDER FOR AT KOMME I SIKKERHED I EUROPA
Med en konstant forpligtelse fra EU-landene til at forøge muligheden for genbosættelse for mennesker tvunget på flugt – og andre sikre og lovlige kanaler og processer – vil færre mennesker begive sig ud på farlige rejser for at søge sikkerhed i Europa. Fleksible og retfærdige procedurer er nødvendige for at sikre, at flygtningefamilier kan genforenes.
6. HJÆLPE FLYGTNINGE MED AT TRIVES, HVOR END DE ER
EU’s støtte til lande over hele verden vil hjælpe flygtninge med at genopbygge deres liv, hvor end de er. Yderligere og ikke-øremærket EU- finansiering til humanitær bistand og udvikling er afgørende for at yde livreddende hjælp til flygtninge samt støtte til lande, der huser flygtninge.
7. GØRE EN ENDE PÅ STATSLØSHED
Millioner af mennesker rundt om i verden er statsløse. Hundredtusinder lever i EU. EU kan spille en ledende rolle i at bekæmpe statsløshed ved at implementere love og procedurer til at identificere og beskytte statsløse personer og sikre, at de kan nyde deres rettigheder.
Syv handlinger.
Én fælles fremtid.
Det er i jeres hænder.