Skuespiller og biomedicinsk ingeniør
Olivier Mukuta er en norsk skuespiller fra den Demokratiske Republik Congo. Han er kendt for sin rolle som Abedi i filmsuccessen ’Welcome to Norway’. I august 2016 vandt han Amanda-prisen for bedste mandlige birolle for sin præstation i filmen. Efterfølgende holdt han en følelsesladet tale, hvor han lagde vægt på, at hans historie var et eksempel på, at alle flygtninge kan forfølge og indfri deres drømme.
Mukuta voksede op i Malawi, inden han som 18-årig sammen med sin familie kom til Norge i 2005 som kvoteflygtninge. Han voksede op i en flygtningelejr i Malawi, hvor han boede fra han var 6 år til 17 år.
I Norge tog han en gymnasiel uddannelse i Kongsberg og flyttede derefter til Oslo for at studere og forfølge sin drøm om at blive skuespiller. I dag arbejder han som biomedicinsk ingeniør på Åhus Sygehus, men holder også foredrag for det norske fodboldforbund om fair play. Han spiller fortsat skuespil og rollen som Abedi i ’Welcome to Norway’ har gjort folk opmærksomme på hans talent.
Del på Facebook Del på Twitter