Basketspiller og tv-vært
Marco Elsafadi blev født den 6. december 1976 i Tripoli i Libanon. Han kom til Norge i 1987 sammen med sin familie som palæstinensiske flygtninge. Han er professionel basketspiller og har repræsenteret det norske landshold i tolv år.
I 2002 startede Elsafadi organisationen ’New Page’, der hjælper sårbare unge med at holde sig ude af kriminalitet, vold og misbrug. Han har modtaget adskillige priser for sit arbejde og ved den norske idrætsgalla i 2006 blev han kåret til årets rollemodel.
I løbet af sommeren 2009 blev Elsafadi ramt af en alvorlig nervesygdom, der lammede ham fra brystet og ned. Efter at have ligget på hospitalet i seks måneder fuldførte han Berlin Marathon i efteråret 2010. To år senere blev han national mester i basketball med Frøya.
Han har været vært på forskellige nationale tv-programmer og i 2014 vandt han den norske udgave af Mestrenes Mester, hvor sportsudøvere dyster mod hinanden i forskellige discipliner.
Den norske forfatter Erik Fossen har netop skrevet en bog om Marco Elsafadis liv, der rummer både op- og nedture.
Del på Facebook Del på Twitter